Finans
0

Aserbajdsjans elite høstede også frugterne af Danske Banks hvidvaskningssag

Det var ikke kun europæiske politikere, der nød godt af penge fra Aserbajdsjan, som var blevet kanaliseret gennem Danske Bank. Det østeuropæiske styrers egne embedsfolk og politikere fik også glæde af de lyssky transaktioner.

Det østeuropæiske styrers egne embedsfolk og politikere fik også glæde af de lyssky transaktioner fra Aserbajdsjan Arkivfoto: Lasse Kofoed

Skandale-sagen om massive pengestrømme fra Aserbajdsjan, der er blevet kanaliseret igennem Danske Bank, fortsætter med at udvikle i sig.

Nu viser det sig, at det ikke kun er udenlandske allierede med det østeuropæiske diktatur, der har nydt godt af pengene som strømmede igennem Danske Bank. Aserbajdsjans egne politikere og top embedsmænd er nemlig også blevet begunstiget med flere millioner af styrets penge.

Det skriver Berlingske.

Det er blandt andet kommet frem, at en indflydelsesrig familie på landets politiske scene har fået betalt flere hospitalsregninger på et hospital i USA af det aserbajdsjanske styre.

Andre folk, der har fået penge fra de lyssky transaktioner, tæller vicedirektøren for Aserbajdsjans antikorruptionsenhed, præsidentens pressetalsmand, en efterretningschef og familien til en tidligere minister, foruden en lang række af andre aserbajdsjanske politikere og embedsfolk.

Ifølge Christian Ougaard, formand for Transparency International Danmark, en organisation som oplyser om og bekæmper korruption, er de mange pengestrømme til  de udenlandske allierede og de aserbajdsjanske topfolk et tydeligt tegn på bestikkelse.

»Hvorfor skulle man ellers sende pengene gennem en dansk banks filial i Estland? Hvis der var tale om almindelige, legale lønninger, var der vel ingen grund til den mistænkelige omvej, siger Christian Ougaard til Berlingske.

Regimet i Aserbajdsjan har ført 18 mia. kr. gennem fire konti i Danske Bank fra 2012 og 2014. Pengene har været placeret i Danske Bank estiske filial og har været brugt til at fremme det aserbajdsjanske styrers ry i verden. En tysk valgobservatør skulle bl.a have modtaget 450.000 euro for at havde rost valgprocessen i den østeuropæiske land.

Danske Bank erkender at have brudt hvidvaskningsreglerne.

BRANCHENYT
Læs også