*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Goldman Sachs melder om mulig firdobling af ansatte i Frankfurt

Helt op til fire gange så mange ansatte i Goldman Sachs' Frankfurt-afdeling kan blive konsekvensen af brexit, meddeler en af investeringsbankens tyske topchefer.

Brexit - britisk farvel til EU
Goldman Sachs har  hovedkvarter i New York, men også deres Frankfurt-kontor kan blive stort oven på brexit. Foto: Mark Lennihan/AP

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs står over for en mulig firdobling af antallet af ansatte i Frankfurt, når banken som en reaktion på brexit rykker store dele til Frankfurt.

Det fortæller en ledende medarbejder til Bloomberg.

»Vi har flere gange talt om at fordoble vores medarbejderstab« i Frankfurt fra den nuværende niveau på omkring 200, og der er senarier, hvor antallet kunne blive »tre- eller firdoblet«, lød det fra Wolfgang Fink, der er vicedirektør for Goldman Sachs i Tyskland, under en konference i Frankfurt, ifølge Bloomberg.

Finks udmelding er nye toner, og der er dermed udsigt til en langt større udvidelse af bankens personalestab, end Goldman Sachs i første omgang har signaleret.

Andre storbanker som Morgan Stanley, Citigroup Inc. og UBS Group AG flytter også alle job til den tyske finansielle hovedstad for at sikre, at de kan drive forretning inden for EU, efter at Storbritannien gør en realitet ud af sit EU-exit.

Med London ude af EU er især Frankfurt opstået som en populær destination for finanssektoren, og lobbygruppen Frankfurt Main Finance vurderer, at helt op til 1.000 finansjob kan rykke til den tyske storby.

Goldman Sachs' hovedkvarter i Frankfurt ligger i et højhus uden for finansdistriktet, men banken leder lige nu efter en ny bygning, fortæller folk tæt på processen.

Investeringsbankens nuværende planer lyder på at fordoble sit Frankfurt-hovedkontor, men hvordan det ender, afhænger af resultatet af brexit-forhandlingerne, fortæller en talskvinde fra Goldman Sachs i en e-mail til Bloomberg.

BRANCHENYT
Læs også