*

Finans
0

Pensionskasser: Nyt udspil straffer tusinder af danskere økonomisk for at gå tidligt på pension

Hundredtusinder af danskere vil med et nyt forslag fra regeringen blive trukket i folkepensionen, hvis de fremover går på delpension. Det er det samme som at lægge ordningen i graven, advarer to pensionskasser.

Pædagogernes Pension, PBU, og Pensam kritiserer regeringen for at ødelægge danskernes mulighed for at gå på delpension. Foto: Gorm Branderup

Det kan blive dyrt for tusinder af danskere, hvis regeringen forringer muligheden for at trække sig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionisttilværelsen.

Sådan lyder meldingen fra to af landets store pensionskasser som en reaktion på regeringens forslag til en pensionsreform, som der forhandles om i øjeblikket i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

I dag kan danskerne nemlig benytte en såkaldt delpensionsordning, hvor de går på nedsat tid, som finansieres af deres egne opsparede pensionsmidler. Det er den, som regeringen ifølge pensionskasserne er i fuld gang med at ødelægge, og det kan tvinge flere til helt at forlade arbejdsmarkedet og ende på offentlig forsøgelse.

Vi frygter derfor, at nogle i stedet for at trække sig delvist tilbage vil trække sig helt tilbage.

Annie Kristensen, medlemschef i PBU, Pædagogernes Pension

»Regeringen lægger op til at forringe den nuværende delpensionsordning på en måde, så den de facto forsvinder. I dag er det f.eks. muligt at få delpension fem år før folkepensionsalderen. Det betyder, at man kan arbejde 25 timer om ugen og lade ens arbejdsmarkedspension spæde til for at dække løntabet. Det vil ikke kunne lade sig gøre i fremtiden,« siger Annie Kristensen, medlemschef i PBU, Pædagogernes Pension.

Regeringen vil begrænse muligheden for at få delpension fra de nuværende fem år til tre år. Derudover vil lønmodtagere på nedsat tid ikke få adgang til den nye, modregningsfri aldersopsparing, som regeringen vil indføre for at tage hånd om den såkaldte samspilsproblematik, der betyder, at det i dag reelt ikke kan betale sig for en lang række lønmodtagere at spare op til alderdommen, fordi de i så fald modregnes i folkepensionen.

PBU forudser, at det på sigt kommer til at gå hårdt ud over medlemmerne.

Det er mærkeligt fjerne den. Man straffer dem, der arbejder hårdest, men tjener mindst.

Torsten Fels, adm. direktør, Pensam

»Lige nu bruger mange efterlønsordningen til at gå ned i tid eller trække sig tilbage, hvis de er nedslidte. Alle ved, at der bliver færre på efterløn, og derefter forudser vi, at flere og flere vil benytte sig af delpensionsordningen eller lignende ordninger, hvor arbejdsmarkedspensionen understøtter gradvis tilbagetrækning. Når regeringen nu lægger hindringer i vejen for dette, kan det selvfølgelig tvinge nogle til som ældre at arbejde mere, end de faktisk ønsker og reelt er i stand til. Vi frygter derfor, at nogle i stedet for at trække sig delvist tilbage vil trække sig helt tilbage og eksempelvis ende på fleksjob eller førtidspension,« siger Annie Kristensen.

Samme melding kommer fra Pensam, der er pensionskasse for bl.a. social- og sundhedsassistenter.

Hvornår må pensionen hæves?
  • Pensionskontrakter oprettet før 1. maj 2007 giver ret til at trække på opsparingen som 60-årig.
  • Er kontakten oprettet senere, kan pengene trækkes ud fem år før folkepensionsalderen.
  • Regeringen foreslår, at nye pensionsopsparere fremover først kan trække pengene ud tre år før folkepensionen.

»Vores medlemmer har to en halv gange flere førtidspensionstilkendelser end andre faggrupper, og jeg frygter, at dette tal vil stige, hvis man fjerner muligheden for at gå på delpension, for når man på denne måde forringer ordningen, er det et spørgsmål om enten-eller: Enten er man på arbejdsmarkedet, eller også er man ikke. Der er intet derimellem,« siger Torsten Fels, adm. direktør i Pensam.

Han har svært ved at forstå, at regeringen fjerner muligheden for at gå ned i tid.

»Delpensionsordningen er god for alle parter. Det finansieres helt uden om de offentlige kasser, fordi danskerne selv betaler for den nedsatte tid. Det er derfor mærkeligt at fjerne den. Man straffer dem, der arbejder hårdest, men tjener mindst,« siger Torsten Fels.

Forslaget til pensionsreformen, som regeringen fremsatte før finanslovsforslaget, skal ses som et forsøg på at løse problemet med, at det ikke kan betale sig at spare op for en lang række danskere, fordi de bliver trukket i folkepensionstillægget.

Regeringen foreslår at løse problemet med ekstra skattefradrag på indbetalinger mellem 16.000 og 87.000 kr. om året på 4 pct. af indbetalingerne.

Når vi giver et skattefradrag, er det fordi opsparingen er tænkt som et supplement til folkepensionen.

Kristian Jensen, finansminister (V)

Danskere, der har mindre end 15 år til pension, får dette skattefradrag fordoblet.

Der lyder da også rosende ord fra pædagogernes pensionskasse for denne del af forslaget.

»Det er bestemt et betydeligt skridt i den rigtige retning, selvom man ikke når helt i mål med at løse samspilsproblematikken. Derfor er det også ærgerligt, at man med de foreslåede benspænd vanskeliggør seniorlivet for hundredtusindvis på arbejdsmarkedet i årene fremover. Jeg er faktisk usikker på, om politikerne rent faktisk er klar over konsekvenserne af forslaget,« siger Annie Kristensen fra PBU.

Regeringen forsikrer dog, at den godt er bekendt med indholdet af forslaget.

»Folkepensionsalderen er det, den nu engang er. Hvis folk vil spare op af beskattede midler og leve af det på et tidspunkt, er det deres eget valg. Men når vi giver et skattefradrag, er det, fordi opsparingen er tænkt som et supplement til folkepensionen – og den ordning målretter vi nu,« siger finansminister Kristian Jensen (V).

BRANCHENYT
Læs også