0

Svensk forskning: Cybermobning har store konsekvenser

Et forskningsprojekt på Malmø Højskole viser, at cyberchikane ikke kun foregår blandt unge, men også er et udbredt fænomen på arbejdspladserne.

I en svensk undersøgelse med 3.371 personer, rapporterer næsten hver tiende, 9,7 procent at de har været udsat for negativ adfærd, der kan rubriceres som cyberchikane på arbejdspladsen. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Fakta

Eksempler på cyberchikane

  • Chefen eller kollegerne svarer ikke på mails eller sms-beskeder 

  • Man bliver hæmmet i at udføre sit arbejde, fordi information, som er nødvendig, bliver tilbageholdt (for eksempel ved at man bliver lukket ude fra en e-mailliste) 

  • Man får forsætligt tilsendt datavirus til sin e-mailadresse 

  • Man får tilsendt aggressive e-mails eller sms’er (med store bogstaver, fed skrift og masser af udråbstegn) 

  • Man får tilsendt uforskammede meddelelser via digitale medier 

  • Ens arbejdsindsats bliver kommenteret negativt på nettet 


Kilde: Rebecka Cowen Forsell, Tuija Muhonen og Sandra Jönsson.

Cybermobningen kan ifølge svenske forskere foregå på mange elektroniske platforme: e-mail, sms, sociale medier som Facebook og Twitter samt på diverse blogs.

Ofte handler det om en passiv og ekskluderende form for chikane, hvor man gentagne gange og over længere tid ikke får svar på sine e-mails, at man aldrig kommer med på de vigtige maillister eller bliver holdt ude fra det sociale fællesskab på de sociale medier.

Den svenske undersøgelse viser, at der er byttet om på rollerne i forhold til traditionel mobning:

»Vores foreløbige resultater tyder på,
at det i højere grad er cheferne, der er
 udsat for cyberchikane, ligesom det oftere går ud over mænd,« fortæller ph.d. Rebecka Cowen Forsell, som tilføjer, at traditionelt retter mobning på arbejdspladserne sig mod menige ansatte og især kvinder.

Men når det gælder cyberchikane, tyder meget på, at mobningen har andre ofre.

En enkel forklaring mener hun kan være, at chefer kommunikerer mere digitalt og derfor bliver mere eksponeret.

»Men der er mange ting ved den digitale kommunikation, som giver plads til at udfordre traditionelle magtstrukturer. Det kan være forældre, som skaber en facebookgruppe for at få en lærer afskediget, eller når en elev spreder en video med en lærer på de sociale medier,« siger Rebecka Cowen Forsell.

Forskningsprojektet viser, at de, der bliver udsat for cybermobning, risikerer at blive mere syge, har dårligere velbefindende og er mere tilbøjelige til at skifte job.

Cybermobning udfordrer de formelle magtstrukturer.

»Det er kommunikation, der kan foregå døgnet rundt, og som samtidig er ansigtsløs, hvilket vil sige, at man kan skjule sine følelser, holde mere afstand og give plads til at afsøge grænser,« siger Rebecka Cowen Forsell.

Nogle af de personer, der har følt sig chikaneret på nettet, fortæller, at det er som to parallelle verdener:

På arbejdspladsen kan de støde på personer, som de ved har skrevet dårligt om dem på nettet, men selv tror, at de er anonyme, blot fordi de har brugt et pseudonym på nettet.

Endnu er der mange mørketal for, hvor omfattende cyberchikane er i Danmark, men et voksende antal faggrupper melder om udsatte medarbejdere, der har svært ved at forsvare sig, ikke mindst fordi den virtuelle chikane spredes så hurtigt via deling.

Offentligt ansatte såvel som privatansatte oplever at blive hængt ud: Fire ud af ti familieretsadvokater og hver fjerde strafferetsadvokat har inden for de seneste fem år oplevet at blive hængt ud.

Ifølge kommunikationsekspert Abelone Glahn har 9 procent i en undersøgelse blandt 1.000 sygeplejersker oplevet digital chikane. 7 procent af socialrådgivere og sagsbehandlere i Socialrådgiverforeningen har oplevet digital chikane, og 45 procent journalister angiver i en pilotundersøgelse i Dansk Journalistforbund, at de har oplevet hetz, trusler og chikane, herunder digital chikane i mails, sms’er, kommentarspor og på sociale medier.

BRANCHENYT
Læs også