Nordea: Øget risiko for obligationskollaps

Obligationskurserne er nu så oppustede, at vi må leve med risikoen for et regulært obligationskollaps, mener seniorstrateg i Nordea, Tine Choi.

Efter den britiske EU-afstemning har 48 pct. af alle europæiske obligationer negativ rente. Før afstemningen var tallet 37 pct.

Det vil sige, at der nu er obligationer for 4.000 mia. euro eller 29.800 mia. kr. med negativ rente. Der er altså tale om, at investorerne betaler for at få lov til at låne penge ud. Det kan kun finde sted, så længe der er en køber, og det er den europæiske centralbank, ECB.

Men hvad så når den trækker sig ud, spørger Tine Choi?

»Når man køber en obligation med negativ rente, gør man det i forventning om, at kurserne stiger. Hvis nu den helt store køber trækker sig, hvad sker det så?«

Flere økonomer betegner den nuværende situation med lav vækst og lav inflation trods historisk store indsprøjtninger af kapital på markederne som et verdenshistorisk eksperiment. Så det er umuligt at fortælle om konsekvenserne.

»I ingen af de lærebøger, jeg er blevet undervist i, har der været tale om negative renter. Så vi er i ukendt territorium,« fastslår Tine Choi.

ECB er allerede hårdt presset, fordi der simpelthen ikke længere er obligationer nok at købe op indenfor den ramme, der er vedtaget. ECB må kun købe obligationer, der har en lavere rente end indlånsrenten. Denne rente er minus 0,4 pct. Skal man finde en sådan obligation i Tyskland eksempelvis, skal den have en længere løbetid end syv år, og det indsnævrer feltet dramatisk.

ECB kan sænke renten yderligere. Men den øvelse kan let slå fejl, for så følger de øvrige renter med ned. Derudover har ECB den udfordring, at de mest attraktive og sikre obligationer udstedes i Tyskland. Men her er økonomien så stabil, at der ikke udstedes nye statsobligationer.

»Tyskland har ikke noget behov for det som i andre lande, der har budgetunderskud. Så i lande som Italien, der kunne have gavn af opkøb, må ECB ikke købe ind. Den diskussion er reel nok, for størstedelen af obligationerne købes op i de lande, der ikke har behov for det.«

Hvis ECB på et tidspunkt trækker sig, kan det få uoverskuelige konsekvenser.

»Det er som en ketsjup-flaske, og hvis der for alvor går hul, så risikerer vi hyperinflation. Sker det, vil renterne eksplodere. Det ved vi trods alt nogenlunde sikkert fra lærebøgerne,« siger Tine Choi.