Tema
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Paneldebat: Topledernes svaghed bliver årsagen til, at deres virksomhed ikke overlever

Topledere skal turde tænke mere globalt og være mere risikovillige, ellers vil de blive udkonkurreret, mener iværksættere, der deltog i en paneldebat til VL-døgnet.

Fremtidens topchefer
Til dette års VL-døgn er landets mest magtfulde erhvervsskikkelser  inviteret til CBS for at blive klogere på fremtidens lederkompetencer.
Foto: NICOLAI TOBIAS

Eliten fra dansk erhvervsliv har i dag indfundet sig på skolebænken på CBS til det årlige VL-døgn, der denne gang handler om ledernes kompetencer i fremtiden.

Men i dag blev de ikke kun skolet i fremtidige kompetencer, der blev også sat fokus på nutiden, hvor lederne skulle identificere deres egne svagheder.

I en live-afstemning tidligere på dagen pegede samtlige ledere på ’global mentalitet’ og ’mod til at søge nye udfordringer’, som nogle af deres største udfordringer.

Her er toplederne nødt til at tænke nyt og lære af iværksættere, for det er dem, der har taget globalisering til sig og kan være en trussel mod deres virksomheder, mener Jan Damsgaard, leder af institut for digitalisering på CBS.

Man er nødt til at se vækst som et mål, for ellers er der risiko for, at det man har nu bliver taget fra én. Hvis man ikke er jæger, så er man byttet.

Juha Christensen, iværksætter og stifter af virksomheden CloudMade

I en paneldebat med fem iværksættere satte han fokus på konsekvenserne af ledernes svaghed til at tænke nyt og globalt.

»I Danmark er vi ikke gode nok til at producere nye virksomheder. Virksomheder dør ikke hurtigt nok. De står alt for stille og insisterer på, at de kan blive ved med at være samme størrelse og gøre præcis det samme, som de hele tiden har gjort. Men hvis de vil overleve og være konkurrencedygtige, er de nødt til at vokse,« siger Jan Damsgaard.

Der findes ikke mange succesfulde virksomheder i Danmark, der er særlig gamle, mener Jan Damsgaard. Opskriften til vækst og succes skal til gengæld findes hos iværksættere, der har den nødvendige tankegang for at overleve.

Iværksættere i paneldebatten til VL-døgnet

Juha Christensen, stifter af CloudMade

Ken Villum Klausen, stifter af LunarWay

Christian Zigler, stifter af ShopBox

Christian Visti Larsen, stifter af New Banking

Ivan Sandqvist, stifter af StoreBox

Topledere bliver hurtigt for magelige og mangler lysten til at være risikovillige. Og risikovillighed er nødvendigt, for vejen til succes og vækst er brolagt med fejl, mener Christian Visti Larsen, stifter af NewBanking, der deltog i paneldebatten.

»Vi er ikke bange for at fejle. Vi fejler hele tiden. Vores medarbejdere bliver presset til at fejle. For vi vil hellere have for mange fejl end ikke at prøve, ellers har vi ikke en chance for at ramme rigtigt og følge med udviklingen,« siger Christian Visti Larsen.

Juha Christensen deltog også i paneldebatten, og for ham var globalisering et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til succes. Derfor flyttede han til iværksættermagneten Silicon Valley, USA, hvor han driver sin virksomhed CloudMade.

»Man er nødt til at se vækst som et mål, for ellers er der risiko for, at det man har nu bliver taget fra én. Hvis man ikke er jæger, så er man byttet. Da jeg arbejdede for Microsoft købte vi 2-3 virksomheder om ugen, og det var nødvendigt og sundt med den type processer, det satte i gang i virksomheden. Google køber mere end et firma om dagen,« siger Juha Christensen.

Netop opkøb af virksomheder var iværksætternes bud på ét af de områder, hvor topledere kunne tåle at være mere risikovillige. For hvis de ikke tør satse, så er der andre, der vil, og pludselig er man blevet udkonkurreret, påpegede Jan Damsgaard.

BRANCHENYT
Læs også