Karriere
0

10 ting du aldrig må møde op i på arbejdet

Hvad er den rigtige mundering til dit arbejde? Det er næppe badebukser og bare tæer, medmindre du er bademester.

Flip-flops kan være meget behagelige at gå i, når man er på ferie. Men de passer ikke til dress koden på ret mange arbejdspladser. Foto: Sebastian Kahnert/picture-alliance/dpa/AP Images

Hvad kan man tillade sig at møde op i på arbejde? Sandaler? Træningstøj? Bukser med huller i og et stort stykke med bart?

Med mindre man er ansat i militæret, som stewardesse eller togkonduktør, er der de fleste steder sjældent nagelfaste regler for, hvordan man skal være klædt på sit arbejde.

Alligevel har de fleste en fornemmelse af, hvad der er acceptabelt og især ikke-acceptabelt at komme anstigende i på sit arbejde. Det siger ledelsesekspert Liz Ryan til erhvervsmagasinet Forbes.

»Selv den mest nidkært nedskrevne politik om en virksomheds dresscode kan ikke forhindre, at det ind i mellem kan gå galt. Derfor er det vigtigt at tale om det. At fortælle en (ny)ansat om den rette påklædning uden at skælde ud for at begå en fejl. Gode chefer vejleder nænsomt,« siger Liz Ryan til Forbes.

Her er 10 ting, som man ifølge Liz Ryan aldrig bør komme på arbejde i:

  1. Tøj, som man egentlig kun burde have på, når man skal på natklub. Det vil sige tøj, der viser alt for meget hud og er alt for stramt
  2. Tøj, som man normalt kun ville bruge på en strand
  3. Tøj, der er beskidt, hullet eller misfarvet
  4. Alt tøj, der er for småt til dig
  5. Træningstøj
  6. Tøj med slogans skrevet på - bortset fra logoer
  7. Gennemsigtigt tøj og beklædningsstykker, der efterlader hele ryggen bar
  8. Pyjamastoppe - og pyjamasbukser
  9. Flip-Flop-sandaler
  10. Alt, som du ikke er helt sikker på er i orden at have på
BRANCHENYT
Læs også