*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Eivind Kolding: Drop forsigtigheden

De danske virksomheder har polstret sig rigeligt efter krisen og har igen styr på konkurrenceevnen.

Eivind Kolding vil have de danske virksomheder i gang med at investere igen.  Foto: Mik Eskestad

Men bestyrelserne og aktionærerne i landets virksomheder kunne godt udvise mere mod til at investere mere, end vi ser i dag, vurderer direktør i Novo A/S og bestyrelsesformand i tænketanken Axcel Future, Eivind Kolding.

Det skriver dagbladet Børsen.

Tal fra Nationalbanken viser også, at de danske virksomheder, siden finanskrisen slog til i 2008, har opbygget historisk store pengetanke på samlet 470 mia. kr. Det er de mange penge, som Kolding mener bør aktiveres til gavn for aktionærerne og væksten i samfundet.

Tag en lidt større risiko, foretag en offensiv akkvisition eller sats mere på et nyt marked eller et nyt produkt, lyder det fra den tidligere direktør i Danske Bank, Eivind Kolding.

- Jeg tror, at der er kommet et for stort fokus på, hvordan nye forretningsmæssige satsninger kan påvirke den kortsigtede indtjening og ramme de nøgletal, man skeler til. Der er i dag en mindre forståelse for, at noget, som på lang sigt kan give en stor gevinst, på kort sigt indebærer nogle risici, udtaler Eivind Kolding til Børsen.

Læs også