*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

300.000 kr. fra vildt fremmede - sådan kan det lade sig gøre

Flere danske virksomheder begynder at se potentialet i crowdfunding, og særligt den lånebaserede model bliver spået en stor fremtid. Crowdfunding kan nemlig både hjælpe med finansiering, innovation og markedsføring.

Copenhagen Boulders var løbet tør for muligheder og tyede derfor til crowdfunding, da foreningen ville bygge en ny klatrehal. Arkivfoto: Kristoffer Juel Poulsen

Det lyder ret urealistisk at få 300.000 kr. i støtte til et projekt fra fremmede mennesker, der leger glade givere bag deres computerskærme. Men det var målet, da en gruppe klatrere fra Sydhavnen i sommer lagde deres projekt om at lave en ny klatrehal op på det danske crowdfundingsite Booomerang. 314.252 kr. senere havde de sat Danmarksrekord i crowdfunding.

Fakta
De fire modeller for crowdfunding
  • Goodwillbaseret crowdfunding
    Donationen bliver givet af ren velvilje over for projektet. Giveren får ikke andet for det end en god mavefornemmelse.
  • Rewardbaseret crowdfunding
    Til gengæld for en donation får man en lille præmie. Det kan være alt fra et kram eller en T-shirt til et klatrekursus for 10 personer, og der vil typisk være større gaver i takt med beløbets størrelse.
  • Lånebaseret crowdfunding
    Forbrugerne overtager låneinstituttets rolle og giver mikrolån til en virksomhed til gengæld for en god rente.
  • Aktiebaseret crowdfunding
    Afhængigt af hvor meget man støtter med, får brugeren en tilsvarende andel i virksomheden. Brugeren får altså aktier til gengæld for sin støtte. Denne model er ikke lovlig i Danmark.
»Vi var løbet tør for andre muligheder. Vi kunne ikke låne penge i banken, for de var ikke sikre på, om der var penge i en klatrehal. Det var en nervepirrende proces, for fire dage inden annoncen lukkede, havde vi kun nået 60 pct. af målet – det vil sige, at vi stod til slet ikke at få noget. Crowdfundingen gik først over 300.000 kr., halvanden dag inden den lukkede,« fortæller Mikkel Højgaard, der er daglig leder hos Copenhagen Boulders.

De indsamlede penge kunne ikke finansiere en ny klatrehal alene, men da Copenhagen Boulders havde bevist, at de kunne samle 300.000 kr. ind på bare en måned, troede banken så meget på projektet, at de kunne låne penge til, at den nye klatrehal kunne stå færdig. Og Copenhagen Boulders er ikke alene om at se mulighederne i crowdfunding.

»Da jeg startede Booomerang for 4-5 år siden, var jeg meget i tvivl om, om modellen passede til Danmark. Nu synes jeg, vi har bevist, at Danmark er klar til at crowdfunde. Nu handler det bare om at synliggøre det og gøre det mainstream,« siger Michael Eis, ejer af crowdfundingsiden Booomerang og bestyrelsesmedlem i Dansk Crowdfunding Forening. Hos Dansk Erhverv har de også bemærket, at crowdfunding i Danmark begynder at rykke på sig.

»I Dansk Erhverv oplever vi en stor og stigende interesse for, hvad virksomhederne kan bruge crowdfunding til. Vi oplever også en voksende efterspørgsel fra større og etablerede virksomheder, der måske ikke har samme udfordring med at skaffe kapital, som iværksætterne har, men ser en unik mulighed i det innovations- og markedsføringsværktøj, som crowdfunding også tilbyder,« siger Sigurd Schou Madsen.

Et værktøj til innovation og markedsføring

Der er fire modeller for crowdfunding, men fordi der mangler lovgivning på området, er det ikke dem alle, der er aktuelle i Danmark, fortæller Michael Eis. I Danmark findes donationsbaseret, rewardbaseret og lånebaseret crowdfunding. Hvad der derimod ikke er lovligt i Danmark, er aktiebaseret crowdfunding, hvor man med sin donation køber sig til en andel i virksomheden. Ud over den donations- og rewardbaserede crowdfundingside Booomerang findes der en dansk lånebaseret side, der hedder Lendino. Her låner private investorer et beløb til en virksomhed, og får det tilbagebetalt med renter.

 

»Lånecrowdfunding er den gren, der vokser hurtigst. Lånecrowdfunding er peer-to-peer-lån – et alternativt system, hvor man låner fra dig eller mig, og vi samtidig får en god rente,« forklarer Michael Eis.

Fakta
Crowdfunding i tal
  • Den største internationale spiller er Kickstarter, der fik sat skub i crowdfunding og i 2013 formidlede donationer på 480 millioner dollars, ca. 2.8 milliarder kr. Kickstarter fik i oktober en dansk afdeling.
  • I maj fik den danske virksomhed Retap det første lån finansieret ved crowdfunding i Skandinavien. Beløbet var på ikke mindre end 200.000 kr. og skulle bruges til at få virksomheden ind på det amerikanske marked.
  • Det har primært været folk med kulturprojekter, der har kunnet se de spirende muligheder i crowdfunding, og Michael Eis fra Booomerang mener, at det stadig er ca. 38 pct. af projekterne på Booomerang, der er relateret til musik eller film.
  • I marts i år så Nordic Crowdfunding Alliance dagens lys, der er et samarbejde mellem danske, norske, finske og islandske platforme. Dansk Crowdfunding Forening blev stiftet i slutningen af maj.
Crowdfunding giver brugerne magt til at bedømme, om de er interesserede i et produkt, allerede før det er færdigudviklet.

»Som det er nu, fungerer bankrådgiveren som en gatekeeper, der kan beslutte, hvilke projekter der skal blive til noget. Med lånefinansieret crowdfunding er den beslutning op til forbrugerne,« siger Michael Eis. Og ifølge Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Erhverv, kan den strategi give iværksættere og virksomheder et værdifuldt fingerpeg om, hvilke produkter der har potentiale til at blive en kommerciel succes. Hvis ikke produktet fanger forbrugernes interesse, bliver det ganske enkelt aldrig udviklet.

»Hvis man f.eks. ser på den danske virksomhed Retap, som producerer miljørigtige designflasker, så ser vi en virksomhed, som ganske vist kunne få finansiering i banken, men som ikke følte sig tiltrukket af de vilkår, banken kunne tilbyde. De fandt i stedet deres kapitalbehov gennem lånecrowdfunding på den danske lånecrowdfundingplatform, Lendino,« fortæller Sigurd Schou Madsen fra Dansk Erhverv.

Retap skulle bruge kapital til at komme ind på det amerikanske marked og blev med 200.000 kr. fra brugerne på Lendino den første skandinaviske virksomhed til at modtage et crowdfundinglån.

 

Mens vi venter på lovgivning

I juni kom crowdfunding på den politiske dagsorden i form af et punkt i vækstpakken ”Vækstplan 2014”, som regeringen og Venstre offentliggjorde. Punkt 37 lød ”Analyse af mulighederne for crowdfunding”, og planen er, at den analyse skal ligge klar inden årets udgang.

»Hvis vi får gjort op med forhindringerne og får et lovgrundlag, så ved jeg, at der ligger de første 10-12 platforme klar, som gerne vil lave en aktiebaseret platform. Der er der nemlig virkelig tale om ”noget for noget-økonomi”. Det taler til den indre iværksætter, rigtig mange mennesker har i maven. Hvem ville ikke gerne have ejet for 10.000 kr. aktier i Skype?« griner Michael Eis.

Læs også