*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Dansk plastsolceller skal levere strøm til Afrika

Forskere fra DTU arbejder på at udvikle teknologiske løsninger, der får energi fra plastsolceller, og som derfor er oplagte at bruge i f.eks. de områder i Afrika, hvor folk ikke har adgang til elektricitet.

Erhverv
Solcellerne bliver testet, så forskerne kan se, hvordan teknoligien opfører sig i vante omgivelser - altså, omgivelser, hvor teknologien skal bruges. Foto: DTU

At tænde for lyset og radioen eller oplade mobiltelefonen er nok ikke noget, mange danskere tænker videre over i hverdagen. Men disse muligheder er ikke selvfølgeligheder alle steder i verden.

På DTU arbejder en gruppe forskere på at udvikle teknologiske løsninger, der får energi fra plastsolceller, og dermed kan bruges i lande, hvor ikke alle har adgang til elektricitet.

Mennesker i Afrika, Indien og Pakistan har ikke adgang til et elnet, og det giver problemer på flere måder.

Frederik C. Krebs, professor DTU

»Mennesker i Afrika, Indien og Pakistan har ikke adgang til et elnet, og det giver problemer på flere måder,« siger professor ved DTU Frederik C. Krebs, som står i spidsen for forskningsgruppen.

»Ikke at have adgang til lys er en af de største hæmsko for udvikling. Man kan ikke udnytte tiden om aftenen, og det begrænser flere udfoldelser, f.eks. lektielæsning og det at drive en virksomhed.

Samtidig har det også betydning for lyssky aktiviteter som kriminalitet, og man ved, at indførelsen af lys får kriminalitet til at falde.«

Derfor begyndte Frederik C. Krebs og hans forskningsgruppe i samarbejde med Copenhagen Business School for flere år siden at udvikle en lampe med plastsolceller.

Billige lamper er ikke alt

Petroleumslamper er en udbredt lyskilde i Afrika, men de er også meget sundhedsskadelige. Ud over at lampen med plastsolceller ville være en bedre løsning ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, ønskede forskerne også at skabe et alternativ til petroleumslamperne, som var til at betale for mennesker i Afrika. Plastsolceller kan fremstilles meget hurtigere og billigere end traditionelle solceller fremstillet af silicium, da de kan trykkes på almindeligt trykkeriudstyr. Til gengæld skal der arbejdes på plastsolcellernes levetid, som ikke er nær så lang som solceller af silicium.

 

»Når man lever for en dollar om dagen, er der ikke råd til meget andet end mad, og man har ikke råd til at tænke så langsigtet, at man investerer i en dyr lampe,« siger Frederik C. Krebs.

Men ifølge professoren handler det ikke bare om at lave et billigt produkt. Brugerne skal også vide, hvordan de skal bruge produktet. Det kan være en større udfordring end som så i Afrika, hvor mange mennesker ikke har nogen uddannelse.

»Mange har ingen uddannelse og dermed ikke en forståelse for, at solcellerne bliver opladt gennem sollys. Der er eksempler på folk, der f.eks. har hængt lampen op ved et bål, fordi de troede, den kunne blive opladt der, fordi der er lys. De har ikke tænkt over, at plasten ville smelte ved at være i nærheden af ild,« fortæller Frederik C. Krebs.

De ødelagte lamper kunne Frederik C. Krebs derfor se blive kasseret og dermed skabe et miljøproblem, da lamperne ud over plast også indeholdt metal og sølv, og dermed ikke kunne afbrændes. For forskeren handler det ikke bare om at få et produkt udbredt – det skal også forsvares, når produktet ikke længere er i brug. Derfor arbejdede forskerne videre med at udvikle lampen.

»Miljøbelastningen er en af mine kæpheste. Vi skal ikke ødelægge det mere for dem ved at komme med et produkt, som ikke kan bortskaffes på forsvarlig vis. Derfor udviklede vi en lampe, der er udelukkende lavet i plast, så det kan afbrændes. Jeg kunne godt have valgt at lave lampen mere solid, f.eks i stål, men når man laver energiteknologi, vil man gerne bruge så lidt energi på at fremstille produktet som muligt, også i forhold til hvilke materialer man bruger. Det ville være fint, hvis lampen var mere robust, men omkostningerne for miljøet bliver så også det større. Ikke kun i fremstillingen af produkterne, men også i transporten. Hvis man laver mere robuste produkter, fylder de også mere, og der skal derfor også bruges langt mere transport. Så det handler ikke bare om at lave nogle solceller, der er hele tiden mange kompromiser, når man tænker bæredygtigt,« siger Frederik C. Krebs.

Udfordring at være idealist

Ud over at Frederik C. Krebs ønsker, at solcellerne skal bruges til lamper, arbejder han også med at lave en mere generelt anvendelig elløsning – et energisystem, som kan bruges i hjemmet til flere forskellige ting, bl.a. høre radio og oplade mobiltelefoner. Det er hans ønske, at det med tiden kan komme ud til forbrugere i Afrika, Indien og Pakistan.

»I Afrika har man aldrig haft fastnettelefoner, man er gået direkte over til mobiltelefoner. Men der er et stort problem i, at folk ikke kan få deres mobiler opladet, og her ville en løsning med plastsolceller kunne fungere,« mener Frederik C. Krebs.

Jeg vil gerne lave gode og billige elløsninger, men det er noget, der tager lang tid.

Frederik C. Krebs, professor DTU

Selv om der er et potentielt marked for plastsolcelle-løsningerne, skal der dog fortsat arbejdes og laves forbedringer, før det endelige produkt kan ende hos brugere i f.eks. Afrika, Indien og Pakistan.

»Jeg vil gerne lave gode og billige elløsninger, men det er noget, der tager lang tid, og set ud fra et forretningsmæssigt perspektiv kan det ikke betale sig. Det er et langt sejt træk, når man gerne vil fastholde idealerne om, at det også skal være en forbedring på længere sigt. Jeg vil gerne have, at det fodaftryk, jeg afsætter, er bæredygtigt, at vores produkter kan afskaffes, og altså ikke er til skade for miljøet. Det er en udfordring at være så idealistisk,« siger Frederik C. Krebs.

»Der er langt fra idé til rent faktisk at gøre noget. Det er svært at lave noget, som kan løfte verden.«

Læs også