*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Rejser du ofte med arbejdet? Så har du sikkert snydt dig selv for det her fradrag

Skatteekspert peger på fradrag, som mange ikke kender til.

Det er muligt at trække 119,25 kr. fra i skat for hver døgn, man er ude at rejse (2016-takst). Foto: THOMAS BORBERG

Forretningsrejsende snyder måske sig selv i skat.

Der gælder nemlig et særligt fradrag, som mange ikke kender til, påpeger skatteekspert fra Deloitte, Doris V. Erlandsen.

Det er muligt at trække 119,25 kr. fra i skat (2016-sats) for hvert døgn, man er ude at rejse med arbejdet. Pengene skal dække småfornødenheder som for eksempel en kop kaffe, en avis eller en busbillet, og det gælder også, hvis du har fået fri kost på rejsen.

»Der er ingen af mine kunder, der har været klar over denne regel. De tror, at når de får alt betalt, så er der ikke noget at trække fra,« siger Doris V. Erlandsen.

Skatteekspert fra PwC, Søren Bech, har samme opfattelse.

»Ja, det er meget overset. Der er altid nogle udokumenterede udgifter forbundet med rejsen, som man ikke får godtgjort, og det kan man trække fra,« siger han.

Hvis din arbejdsgiver dækker småudgifterne op til et vist beløb om dagen, som ligger under 119,25 kr., så er det også muligt at indberette differencen.

Man kan skrive sit rejsefradrag ind i årsopgørelsen i rubrik 53.

Læs også