*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Europæiske Apple-partnere tynges af iPhone-bekymringer

Erhverv
Foto: Imaginechina via AP

Meldinger om et lavere salg af Apples iPhone 6s og 6s Plus tynger onsdag morgen en række af de europæiske selskaber, der leverer dele til Apples telefoner.

Elektronikvirksomheden Dialog Semiconductor og chipproducenten Infineon falder henholdsvis 5,9 pct. og 4,1 pct. og ligger etter og treer på listen over onsdagens største fald blandt Europa Stoxx 600-medlemmerne.

Desuden falder AMS, ARM, STMicroelectronics og Imagination Tech med 1,5 til 3,4 pct. Alle har ifølge Bloomberg større eller mindre forretning relateret til Apples iPhone 6-portefølje.

Den japanske erhvervsavis Nikkei skrev tirsdag, at produktionen af iPhone 6s og 6s Plus muligvis vil blive skåret med 30 pct. i første kvartal i forhold til den oprindelige plan.

Samtidig rapporterer Wall Street Journal, at virksomheder kan mærke, at Apple har nedskaleret sine ordrer, og at leverandører af komponenter er begyndt at forberede sig på et lavere salg.

Bekymringerne for salget af iPhones kan også ses på Apples aktie. Aktierne er faldet med 13 pct. i løbet af den seneste måned. Tirsdag faldt aktien med 2,5 pct., efter meldingerne i den japanske erhvervsavis. En talsperson fra Apple oplyste til Wall Street Journal, at Apple aldrig diskuterer salgsprognoser.

Læs også
Annonce