*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Ét mærke sidder alene på 88 pct. af dansk bilmarked

Der blev solgt 2.881 hybridbiler i Danmark i 2015. Aldrig er der blevet solgt flere.

Erhverv
Årets mest sælgende hybridbil i Danmark blev Toyota Yaris Hybrid, der blev afhændet i 1.600 udgaver.  Foto: Toyota

Det er svært at komme uden om verdens største bilproducent, Toyota, når talen falder på markedet for hybridbiler i Danmark.

Med 2.533 solgte udgaver af det samlede salg på 2.881 biler beviste bilkæmpen i 2015, at den fortsat sidder tungt på markedet for bilerne, der som noget særligt benytter sig af både en el-motor og en brændstofbaseret motor. Noget bedre end i 2014, da man kørte 1.331 hybrider ud af Toyotas lokaler i Danmark.

Salget har i øvrigt aldrig været højere i Danmark, og det tolker man hos Toyota som et tegn på, at danskerne endelig har fået øjnene op for den særlige biltype.

Årets mest sælgende hybridbil i Danmark blev Toyota Yaris Hybrid, der blev afhændet i 1.600 udgaver. Der er tale om en hybridtype, der ikke kan lades op via en ladestander. Den lader sig selv op under kørslen, og når batteriet er tomt, benytter den sig udelukkende af den brændstofbaserede motor, så man skal ikke bekymre sig over den korte afstand, som det kendes fra de rendyrkede elbiler.

Det danske marked fylder dog ikke meget i en global betragtning.

Siden lanceringen af Toyota Prius, der i 1997 var verdens første hybridbil, har den japanske bilproducent solgt mere end 8 mio. hybridbiler.

Også markedet for biler, der udelukkende kører på el, voksede betydeligt i 2015.

Ifølge tal fra Det Digitale Motorregister eksploderede salget af elbiler i løbet af året, hvilket ikke mindst skyldtes udsigten til en afskaffelse af afgiftsfritagelsen for elbiler, der trådte i kraft 1. januar 2016.

I alt blev der i 2015 solgt 4.647 elbiler ifølge Autobranchen Danmark.

Læs også