*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Godt nyt for ledere: Slut med at være lænket til jobbet

Fra 1. januar er nye regler om klausuler i ansættelseskontrakter trådt i kraft.

Erhverv
Nye regler gør det sværere for virksomheder at sætte klausuler i kontrakter. Foto: Colourbox

Nye regler har gjort det sværere at lænke ansatte til en virksomhed. Regeringen har fra årsskiftet indført nye regler om klausuler i ansættelseskontrakter.

Med den nye lovgivning bliver det lettere for ansatte enten at undgå klausuler eller at tage sig bedre betalt for ulempen. Det gælder blandt andet for den femtedel af landets ledere, der ifølge Lederne i dag er ansat med klausuler i kontrakten.

»Kort sagt kan man sige, at jo mere en arbejdsgiver fremover vil indskrænke sin medarbejders muligheder, jo mere koster det i form af kompensation,« siger juridisk konsulent hos Lederne, Annette Bjørngaard Jensen.

Der findes forskellige klausuler. En konkurrenceklausul forbyder en ansat at tage arbejde hos en konkurrerende virksomhed. En kundeklausul betyder, at man ikke må ansættes hos en af kunderne. Og en jobklausul er en aftale mellem to arbejdsgivere om, at de ikke må ansætte hinandens medarbejdere.

De nye regler har indflydelse på alle tre typer klausuler. Først og fremmest gælder der nu et princip om, at jo længere en klausul gælder, jo højere skal kompensationen være. Korte klausuler på op til 6 måneder kompenseres med minimum 40 pct. af lønnen pr. måned. Lange klausuler på op til 12 måneder kompenseres med minimum 60 pct.

Ifølge Steen Marslew, der er direktør på advokatkontoret Advodan i Holbæk og står for advokathjælp i a-kassen CA, er der tre hovedårsager til, at ansatte skal være glad for de nye regler

 1. Man skal nu være en helt særligt betroet medarbejder for at blive omfattet af en klausul. Tidligere hed det særlig betroet.

»Man har nok set lidt igennem fingre med, hvor betroede medarbejderne egentlig behøvede at være. Nu er det indskærpet i loven, og man kan ikke længere trække det ned over hovedet på hvem som helst,« siger Steen Marslew.

2. En klausul kan nu ikke række længere end 12 måneder.

»Der har tidligere reelt ikke været nogen begrænsning og man har kunne strække klausuler ud over både to og tre år,« siger Steen Marslew

3. Man har lavet kompensationen for at have en klausul i sin kontrakt bedre. Indtil 1. januar var det sådan, at lavede man en konkurrenceklausul, så skulle man altid betale i tre måneder efter endt ansættelse uanset om medarbejderen havde fået nyt arbejde. Men det gjaldt ikke for kundeklausuler.

»Det var altså relativt gratis for en virksomhed at have en kundeklausul. Nu er det sådan, at den minimumskompensation man får som ansat gælder både for konkurrence og kundeklausul,« forklarer Steen Marslew.

Læs også