*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Mærsk skærer kraftigt i containerflåden

Maersk Line har i 2015 reduceret sin flåde af containerskibe massivt.

Erhverv
Foto: Ingo Wagner/AP

Den samlede kapacitet er på bare et år faldet med 30 pct.

Nedskaleringen af flåden er del af et større spareprogram, der skal trimme selskabet til fremtiden i et marked, hvor vækstudsigterne ikke ser lovende ud.

Det skriver Børsen, der har brugt tal fra analysehuset Alphaliner.

Konsekvenserne af den uventede nedjustering i efteråret fra A.P. Møller -Maersk A/S begynder således at vise sig og drejer sig i første omgang primært om lejet kapacitet, de såkaldte chartrede skibe.

- Det er klart, at vi på den korte bane gør alt for at styre vores omkostninger, og her er den del af vores flåde, der er chartret, det første sted, vi går i gang, siger Jakob Stausholm, direktør for strategi i Maersk Line til Børsen.

Opsigtsvækkende ved tallene fra Alphaliner er samtidig, at Maersk Line i øjeblikket går enegang i branchen med de massive besparelser på flådekapaciteten, skriver Børsen.

Den samlede branche har i forhold til året før reduceret sin kapacitet med 4,5 pct., mens Maersk Line har reduceret med samlet 29,3 pct.

- Mærsk går forrest og er den første, der går ind og tager hånd om den alvorlige situation, som branchen befinder sig i, vurderer Stig Frederiksen, senioranalytiker hos Nordea Markets.

Enegangen har dog så sent som under seneste shippingkrise i 2009-10 kostet markedsandele for Mærsk, hvor hovedkonkurrenten MSC nød godt af at have fortsat med uændret kapacitet.

Læs også