*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Teslas Model S kan hente ejeren ved hoveddøren

Erhverv
Foto: Frank Duenzl/AP

Teslas Model S kan nu selv køre ud af garagen og hente ejerne ved hoveddøren. Det er resultatet af en ny software-pakke, som Tesla har lanceret forud for Detroit Motor Show.

Det skriver Financial Times.

Tilkaldefunktionen er blot et "babyskridt" på vejen mod en funktion, der skal lade ejerne tilkalde deres Tesla på lang afstand.

- Det kan godt være jeg er en smule optimistisk, men jeg tror at inden for to år vil du være i stand til at tilkalde din bil fra den anden side af landet. Hvis du er i New York og din bil er i Los Angeles vil den finde vej og møde dig, hvor end din telefon er, sagde Teslas administrerende direktør, Elon Musk, ved lanceringen ifølge Financial Times.

Der mangler dog stadig en del, før den vision bliver til virkelighed. Tesla selv skal forbedre både hardware og software på bilerne og tilføje sensorer, kameraer og et backup-system, der kan træde til i tilfælde af fejl. Derudover mangler der mange steder i verden regler for førerløse eller selvkørende biler.

- Det ville være ret mærkeligt, hvis bilens opførsel skal ændre sig bare fordi den krydser en grænse mellem to amerikanske stater, siger Elon Musk ifølge Financial Times.

Indtil videre er der ikke beviser for, at de selvkørende egenskaber ved bilen har resulteret i fejl. Elon Musk fortæller, at bilen sandsynligvis klarer sig bedre end en almindelig fører i øjeblikket.

Læs også
Annonce