*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Filmselskab får adgang til en halv mia. dollars - men til hvad?

Filmstudiet Skydance Productions er ved at sikre sig finansiering, og det er ikke småpenge.

Erhverv
Skydance Productions står blandt andet bag Mission Impossible, som har trækplastret Tom Cruise på plakaterne. Foto: Paramount Pictures

Selskabet, som har en fast samarbejdsaftale med Paramount Pictures, vil hente 500 mio. dollars fra en ny kreditfacilitet, hvilket er en fordobling af selskabets nuværende kreditmulighed, som udløber i 2019. Det beretter unavngivne kilder over for Bloomberg News.

Skydance Productions har prominent personer og storkapital bag sig, men også tidligere filmsucceser såsom Arnold Schwarzeneggers vandrehistorie Terminator (Terminator Genisys) og Mission Impossible, som har trækplastret Tom Cruise på plakaterne.

Der er ingen meldinger om, hvad de mange penge skal bruges til, men det være organiske ekspansion med nye filmproduktioner eller måske opkøb af konkurrenter i branchen. Yderligere har Skydance Productions i de seneste år satset på tv-serier herunder produktioner til Netflix. Skydance Productions er stiftet af David Ellison, som er søn afden karismatiske milliardær Larry Ellison, der står bag verdens næststørste softwareselskab Oracle.

Ud over den forhøjede kredit vil selskabet også blive styrket med yderligere indskud af likvider fra de eksisterende aktionærer, som blandt andet tæller Larry Ellison.

Skydance Productions filmsucces i 2015 var "Mission Impossible - Rogue Nation", og den kostede 150 mio. dollars og indspillede brutto 682 mio. dollars. Skydance Productions satsning til 2016 er Jack Reacher, som med Tom Cruise i hovedrollen samt en ny udgave af Star Trek Beyond. Yderligere er det ventet, at Skydance Productions i 2017 kan lancere science fiction-filmen Geostorm.

Skydance Productions talsperson har afvist at kommentere rygter. Ifølge Bloomberg News kan en aftale blive annonceret i januar.

Læs også
Annonce