*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Mærsk varsler prishop på ruter fra Fjernøsten

Erhverv
Pr-foto: Maersk Line

Maersk Line varsler forhøjelse af raterne for containertransport fra Fjernøsten til henholdsvis Nordeuropa og Middelhavsområdet.

Det fremgår af det ugentlige nyhedsbrev fra containerrederiet.

For begge ruter er der tale om forhøjelse på 500 dollar per 20 fods container og på 1000 dollar per 40 fods container.

Forhøjelse for transporter til Middelhavsområdet effektueres 15. januar, mens forhøjelsen for transporter til Nordeuropa træder i kraft tre dage senere.

Raterne for containerfragt fra Kina og ud i resten af verden faldt 10,9 pct. i sidste uge og udviskede dermed noget af den fremgang, som rederierne fik presset igennem ugen før efter varslede ratestigninger. Det viste tal fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden.

Ugen før steg indekset 71,3 pct., da det lykkedes Maersk Line og andre store rederier at komme igennem med nogle af de generelle ratestigninger, som de havde annonceret over for kunderne. Den store ratestigning kunne i høj grad tilskrives transporterne mellem Asien og Nordeuropa, hvor raterne over ugen steg hele 115 pct.

Læs også
Annonce