*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Nu får byggebranchen hjælp med det farlige affald

Nyt center skal formidle viden om miljøfarligt affald til alle parter i byggebranchen.

Erhverv
Byggeriet får nu hjælp til at komme af med giftigt affald.  Foto: Astrid Dalum

Asbest, bly og PCP er nogle af de affaldsstoffer, som byggeriet har ønsket mere viden om.

Nu skal et nyt center snart være med til at indsamle og formidle viden om miljøfarlige affaldsstoffer.

Videnscenter for Affald og Genanvendelse (VAG) åbner efter planen til april eller maj i år. Selve etableringen af det nye videnscenter vil koste omkring 8 mio. kr. Miljø- og Fødevareministeriet støtter centret med 2 mio. kr.

»Vi skal sikre, at affald fra byggeri, renovering og nedrivning håndteres korrekt, så miljøfarlige stoffer ikke spredes i miljøet. Det kræver, at byggebranchen ved, hvordan de skal gøre – og den viden skal det nye center nu samle og formidle,« udtaler miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse.

En tredjedel af al affald kommer fra bygge- og anlægsbranchen, oplyser brancheforeningen Dansk Byggeri. De har selv efterlyst centret for at få mere viden om, hvordan medlemmerne håndterer farligt affald, men også hvordan de kan genanvende affaldet.

»Det har stået på vores ønskeseddel længe. Bæredygtighed og cirkulær økonomi bliver i højere grad en del af byggeriets hverdag – derfor skal alle vide, hvad det handler om,« siger adm. direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri.

Selvom Dansk Byggeri er initiativtager til centret, kan mange andre med interesse i branchen også få gavn af centret. Det gælder bl.a. kommuner, bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Læs også