*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Børsklar tobaksaktie presses af amerikanske myndigheder

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har planer om at stramme reglerne for salg af cigarer i USA, og det kan presse den langsigtede vækst for Scandinanivan Tobacco Group, der torsdag meldte sig klar til at træde ind på Københavns Fondsbørs.

Erhverv
Foto: Desmond Boylan/AP

Det skriver Børsen.

FDA ønsker, at alle cigarer, der er lanceret på det amerikanske marked inden for de sidste ni år, skal godkendes med tilbagevirkende kraft. Og det kan lægge pres på salget hos Scandinanivan Tobacco Group, som henter knap 40 pct. af salget fra det amerikanske cigarmarked

- FDA's forslag til nye regler ser ødelæggende ud på lang sigt. Vi mener, at på kort sigt vil forslagene ikke gøre den store forskel for Scandinavian Tobacco Group, da de vil forebygge ændringer i konkurrencen, idet innovation i forhold til størrelse og smag vil blive ekstremt vanskeligt, skriver Adam Spielman, analytiker i tobaksindustrien for Citi Research, til Børsen.

Lovforslaget ventes at blive officielt præsenteret i USA inden for seks uger, sideløbende med at danske selskab planlægger sin børsdebut i København.

- Vi ved ikke, hvad det præcise indhold bliver, og derfor er det vanskeligt at udtale sig om konsekvenserne, siger Niels Frederiksen, administrerende direktør i Scandinanivan Tobacco Group, til Børsen.

Læs også
Annonce