*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Private investorer mister troen på B&O

Der er gået "mute" i snakken om et salg af Bang & Olufsen, og det slider på tålmodigheden.

Erhverv
Pr-foto: B&O

Efter en forrygende julemåned ser aktien for den danske teknologikoncern Bang & Olufsen A/S ud til for alvor at have mistet den gode julestemning og er gået over i et januarudsalg. Således er aktien den seneste uge faldet med 10,5 pct., hvilket ifølge data fra børsmægleren Nordnet især skyldes, at private investorer sælger ud i aktien.

Det skriver Børsen.

Siden B&O før jul tog fusen på de fleste og kom med en lynregnskab for andet kvartal har der været larmende tavshed fra toppen af selskabet. Tavsheden har taget farten af rygtemøllen omkring et kommende salg af Struer-virksomheden, og dette kan være en årsag til, at de private investorer vælger at hoppe ud, mener senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard.

- Jo mere stilhed, der er i B&O, jo flere begynder at tvivle på, at der sker fremdrift i forhandlingerne. Så der vil være aktionærer, der tænker, at det tager for lang tid og derfor sælger nu, siger Morten Imsgard til Børsen.

Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, kan investorerne ved et salgsflop udover et markant kursdyk være nervøse for, at likviditeten går ud af aktien ved, at der er for mange, der løber ud af døren samtidigt.

For B&O kommer kursdykket ikke særlig belejligt i forhold til et muligt salg.

- De (B&O, red) vil gerne have, at aktiekursen steg, så de kan presse prisen op. Nu er vi kommet ind i en periode med større usikkerhed, og så vil en køber næppe være interesseret i at betale så meget, siger Morten Imsgard til Børsen.

Læs også
Annonce