*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Apple vil åbne butikker i Indien

Den amerikanske it-gigant Apple ansøger nu den indiske regering om at åbne egne butikker i det folkerige land.

Erhverv
Apple vil gerne ind på det indiske marked og åbne egne fysiske butikker som denne, der ligger på Manhattan i New York. Foto: AP

Verdens mest værdifulde selskab, den amerikanske it-gigant Apple, vil have fat i de indiske kunder.

Apple Inc. har derfor nu søgt om den indiske regerings tilladelse til at åbne egne butikker og sælge produkter online i det folkerige land, fortæller en højtstående embedsmand fra handelsministeriet onsdag.

Det skriver Wall Street Journal.

I dag sælger den amerikanske iPhone-producent allerede sine produkter i Indien gennem et netværk af indisk ejede distributionsselskaber og detailhandlere.

»Vi har modtaget ansøgningen indgivet af Apple India Private Ltd. og undersøger det,« fortæller Amitabh Kant, den øverste embedmand i Handelsministeriets afdeling for industripolitik og udvikling, som i første omgang undersøger udenlandske investeringsanmodninger, til Wall Street Journal.

Apple har endnu ikke afsløret, hvor stort et beløb, de har planer om at investere i nye åbne butikker, tilføjer Amitabh Kant.

En talskvinde for Apple, der ikke har ønsket at få sit navn frem, bekræfter selskabets ansøgning om at komme ind på det indiske marked, men vil ikke yderligere uddybe planerne over for den amerikanske avis.

Med med en befolkning på omkring 1,25 mia. mennesker, kan en godkendelse af Apples indtræden på det indiske marked få store økonomiske konsekvenser for det verdensomspændende brand.

Indiens smartphone-marked vokser ekspansivt hurtigt, og i 2017 vil landet overtage USA's position som verdens andet største marked efter Kina, ifølge tal fra virksomheden IDC.

»Indien har et kæmpe potentiale for Apple,« siger Rushabh Doshi, en analytiker fra Canalys i Singapore til til Wall Street Journal.

»Markedet er modnet, og det vil hjælpe Apple »at bygge det op« hvis de åbner egne butikker i landet,« fortsætter han.

Læs også