*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Arla sænker mælkeprisen til laveste niveau siden 2010

Produktionen af mælk vokser eksplosivt i EU, mens store eksportmarkeder ligger underdrejet. Det sender priserne ned i de laveste niveauer i fem år.

Erhverv
Mælkeproduktionen i EU stiger eksplosivt. Det får priserne til at falde, hvorefter landmændene øger produktionen for at overleve. En ond spiral, som ingen ved, hvor slutter. Foto: MIRIAM DALSGAARD

3.100 danske landmænd har netop fået endnu en økonomisk lussing. Arla har i dag annonceret, at mælkeafregningen sænkes til det laveste niveau siden april 2010.

Dermed kommer mælkeafregningen fra 1. februar helt ned på 2,11 kr. pr. liter, hvilket efterlader omkring 85 pct. af mælkeproducenterne med likviditetsunderskud.

»Prisfaldet kan medføre, at bankerne trækker stikket til endnu flere mælkeproducenter og udløser en ny runde af konkurser,« vurderer Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Landmændenes mælkeafregning toppede i begyndelsen af 2014 på 3,14 kr. pr. liter, men er efter det aktuelle prisfald på 7,5 øre reduceret i alt 33 pct. Den første bølge af prisfald blev udløst af en opbremsning i Kinas import og få måneder senere forstærket af Ruslands boykot. Disse to faktorer trykker fortsat prisniveauet på verdensmarkedet, men den aktuelle forværring skyldes især en voldsom vækst i produktion af mælk i EU.

Mælkekvoter
  • Fra 1984 - 2015 var produktionen af mælk i EU styret af såkaldte mælkekvoterne.
  • Kvoterne blev indført for at forhindre overproduktion.
  • Hvert medlemsland havde en national mælkekvote.
  • Den nationale kvote var fordelt i form af individuelle kvoter til landmændene.
  • Hvis en landmand overskred sin personlige produktionskvote, udløste det en straf i form af en såkaldt superafgift.
  • Superafgiften udgjorde 2,07 kr. pr. liter mælk, landmanden havde produceret for meget.
  • Landmændenes mælkeproduktion blev opgjort i såkaldte kvoteår løbende fra 1. april til 31. marts.
  • De danske landmænd har i alt betalt omkring 1,5 mia. kr. i superafgift, siden systemet blev indført i 1984.
  • Systemet med mælkekvoter blev afskaffet med virkning fra 1. april 2015.

»Siden mælkekvoterne blev afskaffet 1. april 2015, er produktionen vokset eksplosivt. På årsplan er udbuddet i EU nu 5 - 10 mia. liter større end den reelle efterspørgsel. Naturligvis bliver al mælken solgt, men mejerierne kan kun komme af med den ved at dumpe salgspriserne og sende varerne til eksempelvis Afrika,« siger Kjartan Poulsen.

I lande som Danmark, Irland og Holland reagerer de pressede mælkeproducenter på de lave priser ved at sætte endnu flere køer ind i staldene og øge produktionen yderligere. Det udløser endnu større prisfald og flere konkurser.

»Signalet fra EU-Kommissionen og mejerierne er, at markedet skal løse det her. Dvs. at mælkepriserne skal endnu længere ned, hvilket vil udløse endnu flere konkurser. Politikerne vil tilsyneladende lade nedturen fortsætte, til vi når et punkt, hvor produktionen begynder at falde,« siger Kjartan Poulsen. Han mener, at man på EU-plan bør indføre en ophugningsordning, der reducerer mælkeproduktionen ved at støtte lukning af kvægstalde.

Arla begrunder det aktuelle prisfald med blandt andet den hastigt voksende produktion i EU.

»En stor del af de voksende mælkemængder kanaliseres ind i produktion af industrioste, som under normale omsætninger kunne eksporteres til Rusland. Dette marked er forsat lukket på grund af boykot, og resultatet er, at meget store mængder ost skal afsættes på nærmarkederne i Europa, hvor priserne kommer under pres,« forklarer Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla

»Samtidig medfører de faldende oliepriser en økonomisk afmatning i en række af de lande, der er afhængige af olieeksport. Det gælder eksempelvis Iran og flere lande i Nordafrika. Her falder forbrugernes købekraft, hvilket også presser prisen på mejerivarer,« siger Thomas Carstensen.

Læs også