*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Så er der fest for 39.000 i supermarkedet

Dagligvarekoncernen Dansk Supermarked samler alle medarbejdere til party i provinsen.

Erhverv
Koncernchef Per Bank skal grundlovsdag være vært ved det, som Dansk Supermarked kalder landets største firmafest. Foto: Netto PR

Danmarks hidtil største firmafest.

Sådan kalder Dansk Supermarked, der rummer kæder som Bilka, Føtex og Netto, selv det interne arrangement, som koncernen er ved at planlægge.

39.000 - alle danske ansatte fra butikker, lagre og kontorer - er inviteret til fest søndag 5. juni. Arrangementet skal foregå på arealerne omkring hovedsædet for Dansk Supermarked Group i Aarhus-forstaden Aarslev.

Koncernen
  • Dansk Supermarked driver kæderne Netto, Bilka og Føtex.
  • Har 1.400 butikker i fem lande. Heraf 88 Føtex- og 18 Bilka-varehuse her i landet samt ca. 1.300 Netto-butikker i Danmark, Sverige, Polen, Tyskland og England.
  • Koncernen omsætter for ca. 57 mia. kr.

500 busser og fire færger er hyret til at løse transportopgaven, mens selve festen bl.a. vil rumme to store scener, hvor en række - endnu ikke navngive kunstnere - skal optræde gennem 11 timer med livemusik.

Dansk Supermarked Group har aldrig tidligere holdt et stort, fælles firmaarrangement for alle medarbejdere i Danmark.

»I den travle dagligdag er det af gode grunde kun et fåtal af vores 39.000 kolleger i Danmark, vi er sammen med. Det laver vi om på for en enkelt dag,« udtaler koncernchef Per Bank i en pressemeddelelse om arrangementet.

Festen er placeret netop søndag 5. juni - og dermed Grundlovsdag, hvor Dansk Supermarkeds butikker i forvejen holder lukket. Dagen finansieres med et større beløb fra Købmand Herman Sallings Fond.

Læs også
Annonce