*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Gamesa stiger markant på muligt bud fra Siemens

Aktien i den spanske vindmølleproducent Gamesa stiger på børsen i Madrid fredag 15 pct. efter forlydende om, at Siemens skulle overveje at komme med et købstilbud på selskabet.

Erhverv
Foto: Jens Dresling

Siemens skulle angiveligt have hyret Deutsche Bank for at vurdere mulighederne for et køb af Gamesa, og det forlyder endvidere, at tyskerne har diskuteret mulighederne med Iberdrola, som er Gamesas storaktionær.

Forlydenderne er bragt til torvs af mediet El Confidencial, skriver Bloomberg News. Gamesa har fredag reageret på skriverierne med en kortfattet meddelelse om, at det jævnligt analyserer sine strategiske muligheder.

- På tidspunktet for denne meddelelse er der ikke truffet nogen beslutninger, og der er ikke indgået nogle aftaler, skriver Gamesa endvidere i meddelelsen.

Aktien i Gamesa stiger fredag 15,2 pct. til 16,595 euro. Med den kurs har selskabet en børsværdi på 4,6 mia. euro.

Læs også