*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Nintendos salg dykker grundet mangel på hit-spil

Erhverv
Foto: Koji Sasahara/AP

Indtjeningen hos Nintendo er faldet med 36 pct. i tredje kvartal som følge af, at den japanske spilproducent ikke har formået at komme med spiltitler, der kunne løfte salget i julesalget.

Det skriver Bloomberg News.

Nintendos nettoindtjeningen faldt til 29,1 mia. yen i de sidste tre måneder af 2015, fremgår det af spilproducentens forskudte regnskab tredje kvartal. Til sammenligning havde analytikere adspurgt af Bloomberg godt nok ventet et resultat på 23 mia. yen, men der var stadig tale om et fald på 36 pct. sammenlignet med tilsvarende periode året før.

- Der var simpelthen ikke nogen storsælgere til Wii U og 3DS ved udgangen til årets shoppingsæson, siger Tomoaki Kawasaki, der er analytiker i Iwai Cosmo Securities, til Bloomberg News med henvisning til to af Nintendos konsoller.

Nintendo står over for at ryste posen ved at udgive sit første spil - kaldet Miitomo - til smartphones.

- Der vil komme meget opmærksomhed på Miitomo i marts, og hvad spillet vil sige om selskabets strategi. Nintendo har stærkt brug for en ny vækstmotor, vurderer Tomoaki Kawasaki.

Nintendo-aktien falder tirsdag med 0,8 pct. til 17.175 yen.

Læs også
Annonce