*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Dong-forretningen bløder milliarder

For fjerde gang i træk leverer Dong-topchef Henrik Poulsen et årsregnskab med minus. Siden 2012 har den statsejede olieforretning nu tabt i alt 22,4 mia. kr.

Oliekrise i Nordsøen
2015 er endt som en blandt pose bolsjer for topchef Henrik Poulsen. Lyspunktet er den hastigt voksende vindforretning, mens olieforretningen trækker gevaldigt ned. Foto: Niels Hougaard

Dong-topchef Henrik Poulsen leverer en skidt optakt til den kommende børsnotering med et historisk stort underskud på 12,1 mia. kr. i 2015.

Underskuddet er Poulsens fjerde i streg som Dong-chef, og samlet har den statsejede energikæmpe nu tabt 22,4 mia. kr. siden 2012, viser koncernens dugfriske 2015-regnskab.

Trods kraftig modvind på råvaremarkederne leverede vi et rekordhøjt driftsresultat i 2015. Koncernens driftsresultat steg med 13 pct. til 18,5 mia. kr., hvilket var inden for det udmeldte niveau.

Henrik Poulsen, koncernchef i Dong Energy

Trods underskuddet er Henrik Poulsen tilfreds med regnskabet og Dongs øjeblikkelige formkurve.

»Trods kraftig modvind på råvaremarkederne leverede vi et rekordhøjt driftsresultat i 2015. Koncernens driftsresultat steg med 13 pct. til 18,5 mia. kr., hvilket var inden for det udmeldte niveau,« siger Henrik Poulsen i en kommentar til regnskabet.

2016-forventninger
Dong forventer i 2016 at nå:
  • En indtjening (ebitda) på 20-23 mia. kr.
  • Bruttoinvesteringer på 20-23 mia. kr.
  • Hidtil har Dong opereret med et afkastmål for den justerede nvesterede kapitale (FFO). Det gør man ikke i 2016-regnskabet.

Den seneste milliardlussing til Dong-ejerne skyldes først og fremmest historisk høje nedskrivninger på 15,8 mia. kr. i den hårdt plagede olie- og gasforretning. Til gengæld sætter den løbende indtjening ny rekord med 18,5 mia. kr.

Løftet i indtjeningen skyldes især en noget nær flyvende vindforretning, der direkte bidrager med 34 pct. af indtjeningen. Men mellem linjerne er vindforretningen andel endnu større, lyder meldingen.

»Driftsindtjeningen i Wind Power steg med 2 pct. til 6,2 mia. kr., men når der tages højde for frasalgsgevinster i 2014 var den underliggende indtjening markant højere,« fastslår Dong-ledelsen.

Dong-regnskab 2015
(mio. kr.)20152014
Omsætning70.84367.048
Indtjening*18.48816.389
Nettogæld**9.1933.978
Resultat før skat-9.367-2.113
Resultat efter skat-12.084-5.284
Kilde: Dong Energy (*ebitda-niveau / **rentebærende)

Nedturen i olieforretningen kunne dog have trukket endnu mere ned i Dong-regnskabet. Men en effektiv afdækning i olie- og gasprisen sikrer Dong-butikken og Henrik Poulsen en samlet gevinst sidste år på 6,8 mia. kr.

At Dong trods de store kvaler med olieforretningen står finansielt godt rustet, understreger Dong-chefen ved at skrue op for næste års forventninger, hvor målet er en indtjening på rekordhøje 20-23 mia. kr. Samtidig præciseres det, at bruttoinvesteringerne i 2016 ventes at udgør 20-23 mia. kr.

Hidtil har Dong-meldingen været, at man forventer nettoinvesteringer i 2015-2016 på i alt 35-40 mia. kr.

2015-regnskabet bringer intet nyt om børsnoteringen af Dong. Dong-ledelsen meddelte i september, at målet er en børsnotering »hurtigst muligt« af den statsejede energikoncern.

Læs også