*

MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Iværksættere vil kortlægge dit ry på nettet

Gomore, Airbnb og andre deleøkonomiske tjenester vinder større terræn, og det vil fem iværksættere gøre en forretning ud af. En ny tjeneste skal kortlægge dit samlede omdømme fra de forskellige tjenester.

Fem iværksættere er gået sammen om at starte Deemly.  Fra venstre på første række ser man Pernille Spang Rasmussen, Sara Green Brodersen og Jonas Rasmussen, og bagerst fra venstre står Peter Toft Jølving og Jens Farvig Thomsen. Foto: Deemly

Lejer du flittigt andres biler gennem Gomore med topkarakterer fra andre brugere, så vil du måske i fremtiden kunne tage din goodwill med over, når du skal leje en lejlighed gennem Airbnb.

»Når man samler omdømmerne fra de forskellige platforme, kan det gøre det lettere at stole på en fremmed. Det betyder også, at folk hurtigere kan komme i gang med at bruge nye deleøkonomi-platforme,« siger Sara Green Brodersen, adm. direktør i Deemly.

Sådan vil det fungere
  • Deemly-scoren er en samlet score, men hvis man klikker ind på brugerens profil, kan man se, hvordan de forskellige scores ser ud på de enkelte platforme.
  • Deemlys rating går fra 1-100, og systemet konverterer andre siders smileyer, stjerner mv. Den samlede score er ikke et gennemsnit. Nyere scores vægter f.eks. mere end ældre scores.
  • Det vil aldrig være brugerne, der kommer til at betale for Deemlys produkter, men i stedet de øvrige platforme, som gør brug af produkterne.

Hun fik idéen til virksomheden Deemly, som hun sammen med fire andre iværksættere står bag. Deemlys forretningsmodel går ud på at sælge en samlet omdømme-score til virksomheder som f.eks. Airbnb og Gomore. Deemly vil regne en samlet score ud på baggrund af bedømmelser fra forskellige deleøkonomiske platforme.

»Det kan man tage penge for, fordi virksomhedens omsætning stiger, når kunderne stoler mere på hinanden.«

Planen er, at Deemly kommer med sin første udgave af konceptet (beta-version) til maj, og Deemly vil endnu ikke løfte sløret for, hvilke kunder der er på plads.

Ud over den samlede omdømme-score vil virksomheden sælge ratingsystemer til de sider, som ikke har et i forvejen.

Deemly starter med at teste beta-versionen i Danmark, og derefter satser virksomheden på det skandinaviske marked til at starte med.

»Deleøkonomi bliver mere og mere udbredt i Danmark. Det er noget, vi tror på, så længe at politikerne og lovgivningen følger med, så deleøkonomi fortsat er en mulighed,« siger Sara Green Brodersen.

Historien bag Deemly
  • Sara Green Brodersen fik idéen til Deemly, da hun skrev speciale om deleøkonomi for to år siden. Her interviewede hun en del startups, som sagde, at deres største udfordring var at skabe tillid blandt brugerne.
  • De i alt fem iværksættere har været i gang med projektet i 4-5 måneder, men har samtidig alle haft fuldtidsjob indtil for nylig.
  • Sara Green Brodersen sagde selv sit job op som managementkonsulent i Implement Consulting Group i december for at arbejde fuld tid med Deemly.

Sara Green Brodersen fortæller, at Deemly har konkurrenter i USA, der tilbyder lidt af det samme, men de tilbyder ikke ratingsystemer til platforme, der ikke har et i forvejen.

Hvis Danmark og nabolandene tager produktet til sig, ser Deemly endnu større perspektiver i produktet.

»Hvis alle får en rating, kunne man forestille sig, at den kunne bruges til at søge et job eller ansøge om et banklån. Det er et tankespind på, hvad scoren kan bruges til på længere sigt. I Asien er der banker, der tester det her med at give lån på baggrund af dine anmeldelser på. Tanken er, at hvis du er et troværdigt menneske, så er du mere tilbøjelig til at betale pengene tilbage,« siger Sara Green Brodersen

Læs også