*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Vestas vilde vending - fra flad til flyvende på fire år

Vindmølleselskabet Vestas' turnaround de seneste år er lige til lærebøgerne på landets handelshøjskoler.

Erhverv
Sydbanks analysechef Jacob Pedersen bedømmer Vestas' 2015-regnskab til 12 på 12-skalaen, fordi der bliver leveret på alle parametre. Foto: AP

Der er kørt mange møllevinger ud af Vestas' produktionshaller, siden selskabets enorme krise, der var tæt på at koste mølleproducenten livet.

Men det er mere et udtryk for produktiviteten hos Vestas , end det er udtryk for et langt tidsforløb. For faktisk er det ikke mere end godt tre og et halvt år siden, at Vestas-ledelsen måtte meddele fondsbørsen, at man ikke længere kunne leve op til de låneaftaler, virksomheden havde med sine banker.

Det står i klar kontrast til det 2015-regnskab, som Vestas offentliggjorde tirsdag morgen. Her kunne man for præsentere et resultat før skat på 925 mio. euro. (6,9 mia. kr.). Beløbet svarer i størrelse omtrent til det underskud, som Vestas præsterede i årene 2011, 2012 og 2013 tilsammen.

Her er Vestas' voldsomme vending

Regnskabet for 2015 var solidt for danske Vestas. Forventningerne til 2016 viser, at virksomheden ser det fortsætte.

Det er en verden til forskel fra for få år siden, da selskabet led under store underskud, massiv gæld og et hårdt marked. Det i en grad, hvor der var tvivl om selskabets overlevelse.

  • Vestas omsatte for 8,4 milliarder euro i 2015 og forventer, at omsætningen vil være over 9 milliarder euro i 2016.
  • Vestas fik et resultat på 685 millioner euro i 2015, tæt på en fordobling fra 2014.
  • I 2015 havde Vestas en driftsmargin - hvor mange omsætningskroner der bliver til driftsoverskud - på 10,2 procent. Den forventes at stige til over 11 procent i 2016.
  • Fra 2011 til 2013 gav Vestas store underskud. Samlet tabte Vestas 1,1 milliarder euro i perioden. Driftsmarginen var i 2012 på 0,1 procent.
  • I 2013 have Vestas opbygget en gæld på 4,1 milliarder euro.
  • I midten af 2012 kostede aktierne i Vestas 25 kroner. Ved slutningen af 2015 kostede en aktie 483,8 kroner. Tirsdag formiddag koster en Vestas-aktie 408 kroner.
  • Vestas havde i 2011 gennemsnitligt 21.503 ansatte. Det tal faldt til 16.325 i 2014 og var i 2015 18.986.
  • Vestas havde en ordreindgang på 3,8 milliarder euro og 3738 MW i 2012. I 2015 var ordreindgangen på 8,2 milliarder euro og 8943 MW.

Kilder: Vestas, OMX Nordic

Sydbanks analysechef Jacob Pedersen kalder det et regnskab til 12 på 12-skalaen, fordi der bliver leveret på alle parametre.

»Ser man eksempelvis på 2008, som var et stærkt år, da alle ordrer blev mast igennem. Dengang kunne man levere en overskudsgrad på 10,4 pct. I 2015 hed overskudsgraden 10,8 pct., og nu siger de minimum 11 i 2016. Det er helt nye niveauer for Vestas. Jeg sidder og kigger på, hvor meget selskabets aktiekurs kan trække, og det er mere, end hvad jeg hidtil har troet,« siger analytikeren, der har fulgt Vestas i hele selskabets nyere historie.

Vestas slæbte så sent som i 2013 rundt på en tung milliardgæld, mens man nu kan fremvise en svulstig pengekasse på 17 mia. kr.

»Den vigtigste ingrediens i Vestas' forandring er et voldsomt fokus på pengestrømmen. Hvis kunderne er i tvivl, om man kan overleve, finder de et andet sted at handle. Den situation stod Vestas i i 2012, og den er man kommet væk fra. Det er derfor, at man er gået fra at være en virksomhed med en alt for høj gæld til i løbet af to år at være en virksomhed med for mange penge i kassen,« siger Jacob Pedersen.

Kuren har virket for Vestas på mange måder. Den har været eksekveret ekstremt flot, men der har også været masser af fedt at skære af.

Alm. Brand Markets senioranalytiker Michael Friis Jørgensen

Han peger samtidig på omlægningen af Vestas' forretningsmodel som central. Hvor selskabet tidligere gjorde en dyd ud af, at man skulle kunne alt selv, er virksomheden i dag skåret til, så den er langt mere omstillingsparat over for det marked, som den møder.

Det har undervejs betydet, at fabrikker er lukket, ikke-kerneforretninger er solgt fra, langt flere dele og processer er strømlinet, man har formået at produktudvikle i langt højere grad i stedet for at udvikle nye platforme, og så har man trods heftig vækst formået at holde omkostningerne i ro.

Det voldsomme tempo i omstillingen fra fed og næsten færdig til frisk og frejdig er også et resultat af, at der var et vist overforbrug i selskabet.

»Kuren har virket for Vestas på mange måder. Den har været eksekveret ekstremt flot, men der har også været masser af fedt at skære af. Selskabet var højt gearet på produktion og forskning og udvikling. Det kunne markedet bare ikke bære,« siger Alm. Brand Markets senioranalytiker Michael Friis Jørgensen.

Han peger samtidig på, at markedet for vindmøller har været med Vestas. Ikke mindst med forlængelsen af den uhyre vigtige PTC-skatteordning i USA, hvor omtrent en tredjedel af selskabets ordrer i 2015 blev hentet. PTC'en er sikret frem til 2019, og det er lovende for de kommende år.

»Det er positivt for Vestas, at man nu formentlig kan undgå de bratte dyk i aktivitetsniveauet, som vi tidligere har set. Nu har vi sigtbarhed frem til 2020/2021, og det giver plads til yderligere kursstigninger,« siger Jacob Pedersen.

I midten af 2012 kostede aktierne i Vestas 25 kr., mens en ejerandel nu koster i omegnen af godt 400 kr.

Læs også