*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Tobaksaktie får lunken modtagelse på fondsbørsen

Fra startkursen på 100 kr. er den nye tobaksaktie blot steget med 0,1 pct. i den første handel onsdag morgen.

Erhverv
Niels Frederiksen er adm. direktør i Scandinavian Tobacco Group, der netop er blevet børsnoteret. Foto: Ida Munch

Den nye tobaksaktie Scandinavian Tobacco Group har fået en stille start på fondsbørsen.

Efter 20 minutters handel onsdag morgen er kursen steget med 0,1 pct.

Inden handlen åbnede, var kursen blevet fastsat til 100 kr. per aktie, hvilket gav en markedsværdi på 10 mia. kr. for hele virksomheden.

Til sammenligning steg Novo Nordisks it-selskab NNIT umiddelbart med 30 pct., da selskabet gik på børsen sidste forår.

I midten af januar bekræftede Scandinavian Tobacco Group, at selskabet ville på børsen. Det blev fulgt op med et 300 sider langt prospekt, der blev offentliggjort i slutningen af januar.

Tirsdag middag lukkede Scandinavian Tobacco Group for udbuddet af aktier.

De største aktionærer er Swedish Match samt de danske fonde Augustinus og Obel. De sidder samlet på ca. 60 pct. af aktierne, mens op mod 40 pct. sælges ved børsnoteringen.

Læs også