*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Snapchat i reklameaftale med MTV

Det internationale medienetværk Viacom, der bl.a. står bag MTV, har lavet en eksklusiv reklameaftale med det populære sociale medie Snapchat.

Erhverv
Snapchats direktør og opfinder, Evan Spiegel, er bare 25 år gammel.  Foto: AP/Jae C. Hong

Det vigtigste skridt i aftalen er, at Viacom får lov til selv at sælge reklamer, både på Snapchats brugergenerede offentlige 'stories', men også på Snapchat udgaverne af medienetværkets egne kanaler MTV og Comedy Central som desuden udvides.

Snapchat var oprindeligt et reklamefrit og gratis socialt medie, hvor brugerne kunne sende beskeder og billeder, der blev slettet efter 10 sekunder. Mediet har dog udviklet sig sidenhen. Gratis er det stadig, men reklamer er kommet til.

Kort om Snapchat

Stiftet i 2011
Forgæves forsøgt købt af Facebook for 3 mia. dollars i 2014.
Vurderes i dag til at være 16 mia. dollars værd.



Snapchat har da også brug for at vise, at de kan tjene penge på deres 200 millioner månedlige brugere. Selskabet har flere gange fået indskudt kapital fra bl.a. den kinesiske handelsside Alibaba, men har endnu ikke knækket koden til for alvor at tjene penge selv.

I fjor blev det vurderet, at det sociale medie havde hentet 50 mio. dollars ind på reklamer for hele året. Ikke nok for et firma, der på længere sigt har planer om at komme på børsen.

Den nye reklameaftale medfører bl.a. at Comedy Central bliver gjort til en international kanal, og at Snapchat vise indhold fra store Viacom events såsom MTV's award shows.

Men det er ikke fordi det nye samarbejde får analytikerne begejstret op ad stolen på de to selskabers vegne.

»Afkastet af investeringen er uklart, og markedet er plastret til med andre sociale medier, der kæmper om brugernes opmærksomhed og reklamepengene,« siger Paul Verna, senior analytiker hos eMarketer, til International Business Times.

Læs også
Annonce