*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Tragisk børnefødselsdag smitter af på Europas største finanskoncern

Britiske HSBC er under anklage for hvidvaskning af blodpenge fra mexicanske narkokarteller.

Erhverv
HSBC afviser beskyldningerne og oplyser, at man tværtimod støtter bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Foto: Martial Trezzini/AP

Den britiske storbank HSBC, som er Europas største finanskoncern, er nu blevet sagsøgt af mexicanske familier til ofre, dræbt af narkokarteller.

HSBC har tidligere været indblandet i hvidvaskning af penge for narkokartellerne, og HSBC har derfor tilbage i 2012 betalt 1,9 mia. dollar skriverBloomberg News.

Ofrenes familier mener, at HSBC har støttet narkokartellerne, som har stået for drabene, ved at hjælpe kartellerne med hvidvaskningen af blodpenge.

HSBC afviser dog beskyldningerne og vil kæmpe mod dem i den nye sag, der drejer sig om drab begået i perioden 2010-2011. En talsperson fra HSBC beretter, at banken har strammet sine regler, og at den hjælper til med at bekæmpe økonomisk kriminalitet.

Anklagerne for de efterladte, advokat Richard Elias, pointerer over for Bloomberg News, at de mexicanske narkokarteller er terrorister, som jævnligt begår horrible handlinger for at skræmme befolkningen og det politiske system, så kartellerne kan styre og gennemtvinge deres ønsker. HSBC er medskyldig i hvidvaskning af milliarder af dollar og det bør banken holdes ansvarlig for i relation til terrorisme paragraffen, mener advokaten.

Anklagerne beretter om to tragiske hændelser, hvor et forældrepar blev skudt ved en børnefødselsdag, som var arrangeret af det amerikanske konsulat i Ciudad Juarez, som grænser op til USA. Moderen, Lesley Redelfs, som også var gravid overlevede, imens hendes mand Arthur omkom. Et andet eksempel er bortførelsen af Rafael Morales, hans onkel og bror. Det skete på Morales bryllupsdag og efterfølgende døde de tre af kvælning.

Den amerikanske terrorlovgivning blev strammet efter 11. september 2001, hvor ofre kan få kompensation fra organisationer, der har støttet terrorgrupper. Bloomberg News skriver, at man fra amerikansk side ikke officielt har givet mexicanske narkokarteller prædikatet terrororganisationer. Sagen mod HSBC er den første slagsen, så den kan måske danne præcedens for flere sager.

Læs også