*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Noma har 27.000 på venteliste

I slutningen af januar åbnede Noma en midltertidig restaurant i Sydney. Den har nu 27.000 gæster på ventelisten.

Erhverv
Noma er i ti uger flyttet til Sydney, hvor 27.000 håbefulde Australiere står på ventelisten.  Foto: Carsten Snejbjerg

Det tog blot få minutter, før alle pladser var udsolgt på Nomas restaurant i Sydney, da de åbnede for bookinger på nettet tilbage i oktober.

Men det har ikke holdt australierne tilbage.

Nu står 27.000 på ventelisten til pop-up restauranten, som åbnede dørene d. 26. januar og blot kommer til at eksistere i ti uger, før holdet vender tilbage til København.

Ventelisten fremgår af en anmeldelse fra nyhedsbureauet Bloomberg, hvor anmelderen i øvrigt sammenligner oplevelsen på restauranten med en fortælling i 12 afsnit.

»I denne version af fortællingen får alt, selv en macadamianød, en mulighed for at blive noget helt nyt.«

Noma har nemlig bl.a. eksperimenteret med at bruge umodne macadamianødder, krokodilleolie og kængurusaft.

Læs anmeldelsen fra Bloomberg her:

Noma Australia Is a Wild Ride With a 27,000-Person Wait List

Menuen består hovedsageligt af alt muligt fra havet som krabber, østers, muslinger og tang.

Forud for åbningen har et hold af kokke rejst rundt i Australien for at finde råvarer. De har bl.a. været Tasmanien for at finde råvarer fra havet og til Nordaustralien for bl.a. at smage gåseracer.

På René Redzepis twitterprofil kan man følge jagten på krabber, tang og muslinger.

Noma har tidligere stået bag et lignende forsøg, da de januar 2015 åbnede en midlertidig restaurant på toppen af et hotel i Tokyo. Noma er flere gange blevet kåret til verdens bedste restaurant.

Læs også