*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Frygten for en ny bankkrise er pludselig blusset op

Et farligt mønster fra gældskrisen i 2011 er ved at gentage sig. Men hvor alvorligt er det?

Erhverv
Statsrenterne i Sydeuropa – især Portugal og Grækenland - er skudt i vejret, fordi investorer søger ly i bl.a. Tyskland. Foto: AP/Giannis Papanikos

Frygten for en bankkrise i Europa er på få dage taget til i styrke.

Flere af de europæiske storbanker er tumlet ned på børserne, og omkostningerne ved at forsikre sig mod tab på lån til banker – de såkaldte credit default swaps (CDS) – er pludselig steget til det højeste niveau siden 2011.

Tirsdag måtte Deutsche Bank gå ud og forsikre omverdenen, at banken har nok penge til at betale renter på sine lån.

Samtidig er statsrenterne i Sydeuropa – især Portugal og Grækenland - skudt i vejret, fordi investorer søger ly i bl.a. Tyskland. Præcis samme mønster så vi under gældskrisen i 2011.

»Når vi kigger på CDS, virksomhedsobligationer og aktier, indpriser finansmarkederne nu en bankkrise. De sydeuropæiske banker bliver solgt fra, fordi investorerne er nervøse for, om de er på vej i problemer – og hvordan det i så fald vil ramme væksten og den høje statsgæld,« siger Tine Choi Danielsen, seniorstrateg i Nordea.

Udviklingen er giftig, fordi den risikerer at tømme de sydeuropæiske obligationsmarkeder for likviditet. I forvejen er Europas banker under pres på grund af de historisk lave renter, der ikke ser ud til at stige foreløbigt.

Tværtimod har Den Europæiske Centralbank, ECB, signaleret, at dens indlånsrente, som pt. er på -0,30 pct., skal endnu længere ned.

»Indtjeningsudsigterne for bankerne lige nu er nedadgående. Og hvis man tror, at Europa ender i recession, vil det ramme udlånsvæksten – og så er der ikke mange steder tilbage for bankerne at tjene penge,« siger Tine Choi Danielsen, som dog ikke forventer, at det kommer så vidt.

En vigtig forskel på bankerne nu sammenlignet med finanskrisen i 2008 og gældskrisen i 2011 er, at de er bedre polstret og bedre reguleret. Det mener Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Frygten for en bankkrise er ifølge ham overdreven.

»Når bankerne skal polstre sig mere og undergå større regulering, kan de ikke levere lige så vilde afkast. Det finder investorerne ud af, og så er der nogle aktiepenge, som bliver trukket ud. Men det har intet at gøre med bankernes drift,« siger Lars Krull.

Heller ikke Nordeas Tine Choi Danielsen spår et finansielt ragnarok.

»Banksektoren står stærkere end tidligere. Den har mere kapital, færre skrøbelige lån og større gennemsigtighed i sine balancer. De faresignaler, vi ser nu, skyldes mest af alt den massive uro, der generelt præger de finansielle markeder,« siger hun.

Finans Briefing giver dig hver dag alle de mest interessante nyheder, eksklusivt udvalgt af vore redaktører og leveret til din indbakke. Tilmeld dig her og styrk overblikket.

Læs også