*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

GN Store Nord-aktien suser i vejret efter regnskab

GN Store Nords aktie stiger markant i den indledende handel fredag efter selskabets årsregnskab for 2015, hvor specielt forventningerne til 2016 begejstrer.

Erhverv

Efter et kvarters handel fredag er aktien steget 10,4 pct. til 123,20 kr.

- Efter en lang periode med skuffelser leverer GN endeligt et regnskab, som ikke på noget områder skuffer. Næste års forventninger er også meget stærke set i relation til konkurrenters udmeldinger, skriver Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets.

GN Store Nord kom ud af de sidste tre måneder af 2015 med en omsætning på 2458 mio. kr. og et driftsoverskud (EBITA) på 522 mio. kr., hvilket var helt på linje med forventningerne ifølge tal fra Ritzau Estimates.

For 2016 venter selskabet, der blandt andet producerer høreapparater og headsets, en organisk omsætningsvækst på 7 pct.

Samtidig regner GN Store Nord med et driftsoverskud på omkring 1720 mio. kr., som i så fald vil være en forbedring på omkring 260 mio. kr. i forhold til 2015, hvis det holder hjem.

Læs også