*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Kriseforsker roser nyt udspil fra Nationalbanken

Tæt forbindelse til aktiemarkederne er både styrke og svaghed ved ny måde at måle bankkriser hurtigere på, mener professor Jesper Rangvid fra CBS.

Erhverv
Jesper Rangvid, professor på Copenhagen Business School, præsenterer den såkaldte Rangvid-rapport i 2013. Foto: Martin Lehmann.

Den skal ikke stå alene - men den er både langt hurtigere opfattende end hidtidige metoder.

Sådan lyder det fra professor Jesper Rangvid, CBS, om en ny krisemålestok, Nationalbanken har brugt på de danske banker,

Hvad er SRISK?

En målestok for finanskæmpers såkaldte systemiske risiko. Forskerne bag, Christian T. Brownless og Robert F. Engle, beskriver det som følger:

"SRISK måler kapitalmanglen i et firma underlagt en skarp markedsnedgang, og er en funktion af firmaets størrelse, gearing og risiko. Vi bruger målestokken til at studere de største amerikanske finansinstitutioner i de nylige finansielle krise. SRISK giver en nyttig rangering af de systemisk vigtige institutioner i krisens skiftende stadier og identficerer Fannie Mae, Freddie Mac, Morgan Stanley, Bear Sterns og Lehman Brothers som største bidragsydere (af risiko for systemet, red.) så tidligt som i første kvartal af 2005."

Kilde: SRISK: A Conditional Capital Shortfall Measure of Systemic Risk

Professoren stod i spidsen for det ekspertudvalg, der i 2013 fremlagde en omfattende og rost rapport om finanskrisens årsager. Han peger på, at SRISK-målet kan give langt flere og mere aktuelle billeder af bankernes udfordringer:

»De måder, både vi i Rangvid-udvalget, Finanstilsynet og Nationalbanken har målt bankernes robusthed på, er baseret på tal, der kommer en gang i kvartalet. Den her metode kan give et mere aktuelt billede helt ned på minutniveau, hvis man vil det.«

Grunden til, at modellen kan vise så meget mere, er at den indregner bankernes børskurser. Det giver dog også udfordringer at tage markedernes mening med, påpeger Jesper Rangvid:

»Reservationerne er selvfølgelig, at det først og fremmest kræver, at der er en aktiekurs at tage med i beregningen. Så det dækker altså kun børsnoterede selskaber.«

»Mere akademisk så har aktiemarkederne jo også en tendens til at kunne sende falske signaler. Der eksisterer det meget berømte citat om, at aktiemarkedet har forudset 9 ud af de sidste 5 recessioner. Altså, markedet reagerer nogle gange på noget, det slet ikke burde reagerer på eller reagerer for voldsomt, og det bliver for alvor relevant, når der er panik – det kan få situationen for bankerne til at se værre ud, end den egentlig er. Modsvaret til det er selvfølgelig, at aktiemarkedet er en opsummering af al offentligt tilgængelig information. Men nogle gange svinger det bare for meget.«

Læs også