*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Mærsks femte ben er på vej ind i varmen igen

Erhverv
APM Shipping Services omfatter bl.a. Svitzer. Pr-foto: Maersk

Mærsks femte ben er på vej ind i varmen igen efter et stærkt 2015, hvor APM Shipping Services bidrog betragteligt til konglomeratets indtjening. Nye investeringer i de tidligere ildesete selskaber kan være på vej, skriver Berlingske Business.

De fire Mærsk-virksomheder Maersk Tankers, Maersk Supply Service, Damco og Svitzer, blev i 2013 samlet i Mærsks femte ben under navnet APM Shipping Services, der samlet omsætter for godt 35 mia. kr. om året. Tidligere har der været tvivl om selskabernes rolle og berettigelse i konglomeratet, men efter et stærkt 2015 ser en del af tvivlen ud til at være vasket væk.

- Vi har leveret et meget tilfredsstillende resultat i 2015. Vi har mere end fordoblet indtjeningen, og alle fire forretninger er i sorte tal for første gang i lang tid, og det er sket i markeder, der er svære, siger Morten Engelstoft, der leder APM Shipping Services, til Berlingske Business.

Med resultatet for 2015 nærmer APM Shipping Services sig Mærsks målsætning om et afkast på den investerede kapital på 10 pct., og kan dermed have fundet nøglen til den store Mærsk-pengekasse og nye investeringer.

- Der er ingen tvivl om, at vi efter at have øget vores afkast til 9,5 pct. fra at være negativt i 2014 er nået et vigtigt skridt for at etablere stærkere forretninger og nå et punkt, hvor vi vil se, at der kan blive tilført penge til investeringer, siger Morten Engelstoft til Berlingske.

Læs også