*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Danskerne raser mod Nykredit: Griske, grådige og løgnagtige

Nykredits forøgede bidragssatser har fået danskerne til tasterne på de sociale medier.

Nykredits bidragsballade
I løbet af de seneste dage er det væltet ind med negative anmeldelse af Totalkredit, der ejes af Nykredit, på bl.a.  Trustpilot. Foto: Screendump

Allerede den 4. februar da Nykredit meddelte, at selskabet vil på børsen, kom realkreditinstituttet med nyheden om, at bidragssatserne hæves. I løbet af de seneste dage er konsekvenserne af den udmelding for alvor gået op for mange danske boligejere.

Nykredit-kunderne har nemlig modtaget breve, hvor der står, hvor meget ekstra de skal betale i bidragssatser. Brevene har boligejerne taget alt andet end godt imod.

I mangler kapital fordi i skal børsnoteres, og sender regningen til os kunder!? Hvis vi mangler penge til et større hus,...Opslået af Jan Larsen24. februar 2016

På Facebook, Twitter og anmeldelsessiden Trustpilot vælter det ind med sure kommentarer og beskeder fra kunderne.

Har jeres griskhed ingen grænser håber at i vil mærke utilfredsheden og da besinde jer, hvor er det dog groftOpslået af Bjørn Købsted24. februar 2016

Mange boligejere skriver til Nykredit på selskabets Facebook-side, og søndag morgen blev Facebook-siden Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit oprettet. Den har i skrivende stund over 8.300 medlemmer.

»Det har været ret vanvittigt. Der kommer 2.000 medlemmer pr. dag. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med,« siger Chresten Ibsen, der har oprettet siden.

Hvordan kan I moralsk forsvare at nye kunder, som jegselv, for ganske nyligt har skrevet under på lånedokumenter fra...Opslået af Natalie Jespersen24. februar 2016

Chresten Ibsen har tidligere gennem sin virksomhed Chib Pressebureau arbejdet for Folkesparekassen, hvor han også sidder i repræsentantskabet. Men han understreger, at han har lavet Facebook-siden som privatperson. Chresten Ibsen er nemlig selv kunde hos Totalkredit, der ejes af Nykredit.

Chresten Ibsen håber, at Facebook-siden kan bruges til at stifte en forening, der kan give ham og de andre utilfredse kunder gennemslagskraft over for Nykredit.

Åbent brev til Totalkredits ledelse og bestyrelse. Må meget gerne deles så det kan nå frem.Kære Troels Bülow-Olsen og...Opslået af Anders Sandbjerg Larsen19. februar 2016

Nykredit-kunden Anders Sandbjerg Larsen har også mærket, hvordan utilfredsheden med Nykredit er stor. I fredags skrev han et åbent brev til Nykredit i en opdatering på sin private Facebook-side. Den opdatering er delt mere end 15.000 gange.

På anmeldelsessiden Trustpilot får Nykredit også tæv. Nykredit har en score på 0,8 ud af 10, mens Totalkredit ligger helt nede på 0,1.

Grådige,løgnagtige....Opslået af Hans Hendrix Møller24. februar 2016

Senest har også ejendomsmægler Jesper Nielsen, der bl.a. er kendt fra tv-programmerne Hammerslag og I hus til halsen meldt sig i koret af Nykredit-kritikere.

»Jeg er sgu tosset. Jeg synes simpelthen, det er så dårlig stil,« siger han i en Facebook-video.

Bidragssatser !!Opslået af Jesper Nielsen på 24. februar 2016

»Jeg har fuld forståelse for, at det er frustrerende, når priserne stiger. Og derfor var vi klar over, at der kunne komme en kraftig reaktion. Vi gør alt, hvad vi kan for at forklare baggrunden for beslutningen om bidragsforhøjelsen og børsnoteringen, som vi mener er den bedste løsning for vores kunder. Alternativet havde betydet større bidragsforhøjelser, end vi nu har meldt ud,« skriver Michael Rasmussen, der er koncernchef i Nykredit, i en mail til Finans.

Læs også