*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Hundredvis af fupbutikker er røget i fælden – og der er over 1.000 flere derude

Kreativiteten hos udenlandske netsvindlere kender ingen grænser, siger direktør for FDIH.

Erhverv
De 423 fupbutikker, som Bagmandspolitiet har beslaglagt, er alle .dk-domæner, som har lokket forbrugere med discountpriser på f.eks. Nike-sko, solbriller fra Ray-Ban eller dunjakker fra Canada Goose. Kollage: Finans.

Bagmandspolitiet har beslaglagt over 400 hjemmesider, der mistænkes for at ville svindle danske forbrugere.

Men det er kun en brøkdel af den massive mængde fupbutikker, som hvert år lænser danskeres bankkonto, misbruger personfølsomme oplysninger eller sælger kopivarer.

Ifølge e-mærket, der er den danske mærkningsordning for sikker nethandel, findes der mellem 1.500 og 1.700 falske hjemmesider målrettet danske forbrugere. Og de skrupelløse netsvindlere bliver stadig mere snedige, lyder advarslen fra Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH.

»Problemet med fupbutikker er eskaleret de senere år. Kreativiteten hos de kriminelle kender ingen grænser – og vi har nok ikke set den sidste variant af en fupbutik endnu,« siger adm. direktør Niels Ralund.

Sådan snyder du fupbutikkerne
  • Det kan lade sig gøre at gardere sig mod snyd på nettet.
  • Hvis du bruger et betalingskort eller internationalt kreditkort, kan du gøre indsigelse mod køb på nettet. Det skyldes, at du er omfattet af den såkaldte indsigelsesordning.
  • Betaler du via en bankoverførsel, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen - og kan derfor ikke få dine penge tilbage.
  • Reglerne for, hvordan du skal forholde sig, for at kunne udnytte indsigelsesordningen, kan variere fra kort til kort. Men som udgangspunkt skal du altid gøre indsigelse, hvis der er trukket penge fra din konto, og hvis du samtidig kan bevise, at du ikke har modtaget varen, at du har fortrudt købet, inden du har modtaget varen, og at der er trukket et højere beløb, end det du havde godkendt under bestillingen.
  • Og hvordan beviser man så, at man ikke har modtaget den bestilte vare? Som udgangspunkt skal man forsøge at få kontakt til netbutikken, hvilket ofte vil vise sig umuligt. Derefter kan man kontakte det firma, der skulle levere varen.
  • Når man mener at have ventet længe nok på pakken, kan man spørge i transportfirmaet, om det har modtaget pakken.
  • Derefter skal man som kunde hurtigst muligt kontakte udstederen af betalingskortet. Det er ofte ens pengeinstitut. Dette kan herefter hjælpe dig med at udfylde en indsigelsesblanket og derefter tilbageføre pengene fra købet til din konto.

De 423 fupbutikker, som Bagmandspolitiet har beslaglagt, er alle .dk-domæner, som har lokket forbrugere med discountpriser på f.eks. Nike-sko, solbriller fra Ray-Ban eller dunjakker fra Canada Goose.

Forbrugere, der handler på siderne, får enten leveret tvivlsomme eller ulovlige kopivarer eller bliver franarret deres penge.

Hjemmesiderne er registreret til udenlandske personer – over halvdelen i Kina – og Bagmandspolitiet har konstateret, at en enkelt bagmand tegner sig for 73 af de beslaglagte domæner.

Lovmæssigt er man nødt til at indse, at denne type kriminalitet kræver nye redskaber. Jo mere politiet kan gøre ved udenlandske fupbutikker, desto bedre.

Niels Ralund, direktør i FDIH.

Ifølge FDIH er det et problem, at politimyndighederne ikke lige så effektivt kan slå ned på fupbutikker med f.eks. et .com-domæne eller .eu-domæne.

»Lovmæssigt er man nødt til at indse, at denne type kriminalitet kræver nye redskaber. Jo mere politiet kan gøre ved udenlandske fupbutikker, desto bedre,« siger FDIH-direktør Niels Ralund.

Bagmandspolitiet siger, at man sagtens kan bede retten om at beslaglægge f.eks. et .com-domæne.

»Men når et domæne er registreret i udlandet, er det vores erfaring, at det kan være mere vanskeligt at få udleveret et domænenavn fra den pågældende domænenavnsudbyder,« siger senioranklager Dorte Frandsen.

I stedet indgår Bagmandspolitiet i et fælles, europæisk politisamarbejde, som Europol står for. Det går ud på, at man én gang årligt – og på tværs af medlemslande – kører en aktion mod fupbutikker inden for et udvalgt område, f.eks. møbler eller kosmetik.

Ifølge Dorte Frandsen modtager Bagmandspolitiet et stigende antal anmeldelser om falske hjemmesider.

Læs også
Annonce