*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Nykredit-shitstorm sprænger diget

Vrede kunder oversvømmer Nykredit med så mange dårlige anmeldelser, at det ligner misbrug for anmeldelsesside.

Erhverv
Nykredits direktør Michael Rasmussen svarer på spørgsmål fra kunderne på finanskæmpens facebookside i forlængelse af børsnoteringen. Kilde: Nykredit på Facebook

Bondefanget. Grådigt. Utroværdigt. Gebyrgribbe. Tyveri. Snydt. Totalkritik.

Dommene over Totalkredit og Nykredit vælter fortsat ind på anmeldelsessiden Trustpilot - og de er ikke nådige.

Faktisk er der nu så mange, at Trustpilot har sendt en sjælden brugt tekst ud på hjemmesiden, der skal sikre, at der er tale om reelle anmeldelser.

»Fra tid til anden oplever vi, at der opstår ekstraordinær stor interesse omkring en virksomhed på Trustpilot, hvor rigtigt mange brugere går ind for at skrive en anmeldelse. (..) Vi lægger kun vores meddelelse på i de tilfælde, hvor en virksomhed har fået ekstraordinær stor opmærksomhed i medierne, og vi derfor ser rigtig mange nye anmeldelser på kort tid. Det sker ret sjældent,« skriver Trustpilots kommunikationsdirektør, Mathilde Lykke Bülow, via mail. Kommunikationsdirektøren vurderer, at en virksomhed får opmærksomhed på linje med Nykredits ca. en gang om året på Trustpilot.

Nogenlunde samme mønster ramte Jensen Bøfhus i 2014 - dog med en forskel.

For hvor de negative reaktioner i 2014 primært drejede sig om restaurantkædens opgør med Jensens Fiskerestaurant om navnet, og altså ikke handlede om konkrete kundeoplevelser, er det tilsyneladende i dag aktive kunder i Nykredit og Totalkredit, der oversvømmer virksomheden med dårlige anmeldelser.

I populærsprog er der altså tale om, at reelle kundeoplevelser har tændt for Trustpilots alarm over for shitstorme.

Men orkanen af verbal afføring er noteret, forsikrer Nykredit kunderne om:

»Det gør naturligvis stort indtryk på os, at så mange har en holdning til os. Vi har valgt at gå ind i den her debat med maksimal åbenhed, fordi vi mener, at vi har en reel forklaring. Den vil vi især gerne give vores kunder, og det forsøger vi at gøre alle de steder, vi kan komme i dialog med dem,« skriver kommunikationsdirektør Trine Ahrenkiel fra Nykredit i et mailsvar.

Nykredits topchef Michael Rasmussen er for indeværende af samme årsag på rundtur i landet for at møde kunderne. Første møde i Næstved onsdag var dog ifølge DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder ikke en overvældende succes.

Der var stillet masser af kringle frem i den lokale filial, da jeg i dag tog til Næstved med Nykredits chef Michael...Posted by Casper Schrøder on Wednesday, 24 February 2016

Læs også