*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Svensk finanstilsyn forhøjer kapitalkrav for erhvervsudlån

Erhverv
Foto: Colourbox

Det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, vil forhøje kapitalkravene primært for eksponering mod erhvervsvirksomheder for de banker, som anvender den såkaldte interne metode (IRB) til at beregne deres kapitalbehov.

- Forhøjelsen er et resultat af en mere konservativ kalkulation af sandsynligheden for misligholdelse og introduktionen af et såkaldt løbetidsgulv. Finansinspektionens metoder vil blive gennemført i løbet af 2016, fremgår det af en pressemeddelelse fra tilsynet.

Som led i den nye regel skal bankernes estimater for sandsynlighed for misligholdelse forudsætte hyppigere økonomiske tilbageslag. Mere specifikt skal man i bankens modeller regne med et nedgangsår hvert femte år.

Tilsynet vurderer, at den nye metode vil forhøje risiciene for alle banker, der bruger IRB-metoden.

Samtidig ventes det såkaldte løbetidsgulv at forhøje kapitalkravene med op til omkring 0,5 pct.point, skriver Finansinspektionen.

De banker, der er autoriseret til at bruge IRB-metoden, er Swedbank, Handelsbanken, Nordea, Landshypotek, Länsförsäkringar Bank, SBAB, SEB, Swedish Export Credit Corporation, Volvo Finans og et antal indlånsbanker.

Nyheden har tirsdag lagt et lille pres på flere af aktierne i de svenske banker. Det gælder blandt andet Handelsbanken, hvis aktie er faldet 2,6 pct. Swedbank ligger desuden 0,6 pct. lavere, mens Nordea i Stockholm stiger 0,2 pct.

Læs også