*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Nykredit: Tak for hjælpen, kommissær - men vi skal stadig bruge flere penge

Det danske realkreditsystem er truet på livet, og selv om magtfuld EU-kommissær lover hjælp, er Nykredit stadig nødt til at hente penge fra både børs og kunder, lyder det fra koncernens topchef.

Nykredits bidragsballade
Nykredits adm. direktør Michael Rasmussen. Foto: Lars Krabbe

Taknemmelig - og meget dyster.

Det var nøgleordene, da Nykredits topchef Michael Rasmussen talte fredag eftermiddag ved et møde i bankernes brancheforening Finansrådets hus i det indre København umiddelbart efter, at EU's kommissær på det finansielle område, Jonathan Hill, havde været på talerstolen.

For selv om kommissæren både i sin tale og i et møde med Nykredit-chefen umiddelbart inden havde lovet hjælp mod den regelstorm, som Nykredit bruger som begrundelse for voldsomme prisstigninger og planer om børsnotering, var Rasmussen ikke overbevist.

»Vi har haft et ekstremt hjælpsomt og lovende møde før talerne,« lød det fra Nykredit-topchefen, der dog altså ikke virkede synderligt opmuntret:

»Det unikke danske realkreditsystem er under pres. Modellen har sikret billig og robust finansiering igennem 200 år, senest under finanskrisen. Forskere og kreditvurderingsbureauer har igennem årtier betegnet os som meget sikre.«

»Jeg har fundet nødvendigt at understrege vores dybe bekymring. Danske boligejere- og lånere føler allerede presset fra ekstern lovgivning. De gulve, som Basel-komiteen foreslår under, hvor meget kapital man skal have i forhold til sine lån, giver ikke plads til diversitet og ignorerer den sikkerhed, det danske realkreditsystem har vist. Fra et dansk perspektiv er forslaget totalt uacceptabelt. Den danske realkreditmodels overlevelse er sat på spil.«

Læs også
Annonce