*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Scandinavien Brake Systems vil lukke datterselskab

Scandinavian Brake Systems (SBS) påtænker en nedlukning af datterselskabet Notox, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen torsdag eftermiddag.

Erhverv
Foto: Janus Engel

I meddelelsen fremgår det, at bestyrelsen og direktionen i Scandinavian Brake Systems A/S -koncernen onsdag har behandlet forretningsgrundlag og strategiplan for Notox, der er udarbejdet i samarbejde med et eksternt rådgivningsfirma.

- Notox har kontinuerligt været tabsgivende. I 2015 realiseredes EBITDA på minus 9 mio. kr. som følge af meget svingende omsætning og lave priser på markedet. Aktivitetsniveauet i starten af 2016 er fortsat lavt og lavere end forventet, skriver SBS.

Fremtiden for keramiske filtre udvikler sig mod komplette løsninger og imod merforædling, hvilket Notox ikke har teknologi og kompetencer til i sin nuværende form, lyder det i meddelelsen.

- For at kunne følge med i denne udvikling vil SBS-koncernen således skulle investere yderligere i Notox på et tidspunkt, hvor de specifikke fremtidige behov på markedet fortsat indeholder betydelig usikkerhed, forklarer SBS og fortsætter:

- Bestyrelsen og ledelsen i SBS-koncernen anser det derfor ikke længere som realistisk, at Notox kan bringes på et profitabelt indtjeningsniveau, uden at der tages yderligere risici og investeres betydelige midler og ressourcer i Notox.

Bestyrelsen påtænker derfor, i overensstemmelse med anbefalingerne i den eksterne rapport, at nedlukke Notox.

Ledelsen af SBS-koncernen vil derfor nu indlede forløb med medarbejderne omkring en lukning af Notox.

Læs også
Annonce