*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Polaris lægger ordre på Mols-Linen-aktier til 40 kr. stykket

Kapitalfonden Polaris Private Equity har lagt en stående ordre i markedet om køb af aktier i Mols-Linien til en pris på 40 kr. per aktie.

Erhverv
Pressefoto: Mols-Linien

Det fremgår af en meddelelse, som Mols-Linien A/S har udsendt i forbindelse med offentliggørelse af sit regnskab.

Ordren er afgivet gennem det af Polaris kontrollerede selskab Holding af 29. juni 2015 via Danske Bank. Ordren er gældende i seks uger til og med torsdag den 21. april 2016 klokken 17.00, som er den sidste handelsdag for Mols-Liniens aktier på fondsbørsen i København.

Mols-Linen ventes afnoteret af Københavns fondsbørs. Sidste handelsdag ventes at være den 21. april.

Efter at afnoteringen blev godkendt af Nasdaq OMX har en række sure aktionærer dog klaget over Nasdaq OMX's godkendelse af afnoteringen.

Det er Foreningen af Mols-Liniens Småaktionærer, der har indsendt klagen til Finanstilsynet.

Mols-Linien har bekræftet, at der er blevet indsendt en klage i en meddelelse. Men hverken Finanstilsynet eller Nasdaq OMX har ønsket at kommentere sagen over for Ritzau Finans.

Mols-Linen-aktien stiger torsdag eftermiddag med 4,9 pct. til 64 kr.

Læs også
Annonce