*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Coop tager kampen op med pizzeriaer og fastfoodkæder

Dagligvarekoncernen har ambtioner om at vinde store markedsandele inden for take-away-måltider.

Erhverv
Ud over de kendte butrikskæder står Coop Danmark også bag "Mad Cooperativet" på Hovedbanegården i København. her lægges især vægt på convenience og mad på farten. Foto: Lars Krabbe

Lette madløsninger og fødevarer på farten er blevet en vigtig del af kampen mellem de danske dagligvarekæder. Coop Danmark opruster nu i den dyst med et koncept, så kunderne i supermarkedet kan bestille og betale måltider via mobiltelefon.

Kampen på dagligvaremarkedet har de seneste år især ellers været fokuseret omkring discount, hvor de seks kæder nu har en samlet markedsandel over 40 pct. Men samtidig har både Dansk Supermarked, Coop Danmark og Dagrofa arbejdet med at opgradere og tilpasse deres supermarkeder i kæder som Føtex, Kvickly, SuperBrugsen, Irma og Meny.

Coop-koncernen
  • Driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta.
  • 1.200 butikker rundt om i Danmark.
  • Koncernen omsætter for ca. 45 mia. kr. inkl. en række selvstædige brugsforeninger. Uden dem er omsætningen ca. 40 mia.
  • Ejes af 1,5 mio. medlemmer – danske forbrugere.

Det sker både med nye butiksformater samt lette madløsninger. I den internationale detailhandel kendes disse under begrebet convenience - og rummer især såkaldt mad på farten.

I første omgang er Coop Danmark nu klar i 16 supermarkeder under kæderne Kvickly og SuperBrugsen med et nyt system. Aftensmad kan bestilles og betales med mobiltelefon via en app, så maden er klar til afhentning i butikken.

Målet for Coop er klart at erobre en større del af markedet for take-away til de danske forbrugere. I 400 forretninger under Kvickly, Irma og SuperBrugsen er der i årets første måneder således etableret afdelinger med færdige retter udviklet af bl.a. Meyers, Cofoco og Coops egne slagtermestre. Det udvides nu med det nye app-koncept i 16 testbutikker.

Ifølge koncerndirektør Jan Madsen er ambitionen at gøre hverdagen nemmere for kunderne, og dermed øge salget. Han udtaler om projektet:

»Med denne løsning bliver det hurtigere at hente mad her end at hente en pizza fra det lokale pizzaria.«

Coop-direktøren understreger, at hvis testen bliver en succes skal konceptet rulles ud til de 400 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Irma.

I Storbritannien, som den danske branche ofte spejder til for at følge trends i markedet, har netop convenience over de seneste år udviklet sig hastigt. Væksten i det britiske marked ligger ifølge analysefirmaet Kantar også direkte i discount og convenience.

Læs også