*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Nye fly vil give kæmpe brag - og militæret et vigtigt forspring

Den amerikanske Lockheed Martin melder om fremskridt med overlydsfly.

Erhverv
Med en fart på mere end fem gange lydes hastighed vil Lockheed Martins nye fly komme før fjenden - hvis projektet bliver en realitet. Foto: Hasan Jamali/AP

Den amerikanske fly- og våbenproducent Lockheed Martin fortæller, at det er tæt på et teknologisk gennembrud, der kan føre til militærfly, der kan flyve seks gange lydens hastighed.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times, der henviser til en kommentar fra koncernchef Marillyn Hewson, som i samme ombæring beskrev, at selskabet arbejder på et laservåben, som kan bruges på slagmarken.

Udtalelsen kom på selskabets årlige mediedag, hvor koncernchefen også udtrykte optimisme over de fremtidige amerikanske militærbudgetter efter flere år med nedskæringer. Hun forventer, at politikerne er indstillet på at gennemføre en forhøjelse af budgettet for 2016-17.

Koncernchefen fremhævede Lockheed Martins innovation, hvor et hypersonisk fly, hvilket er defineret med en hastighed på mere end fem gange lydens hastighed, vil give de amerikanske militære planlæggere en betydelig fordel i at nå målet før modstanderne har tid til at reagere.

Militære ingeniører har i årtier kæmpet med den såkaldte scramjet-motorteknologi, som driver et fly, ved at brænde brændstof i en strøm af luft, som bevæger sig ved overlydshastighed inde i motoren. Der er dog generel tvivl om teknologiens effektivitet samt prisen. Men Hewson mener, kan komme ned på en overkommelig pris.

»Vigtigst af alt så beviser vi, at et hypersonisk fly kan blive produceret til en overkommelig pris. Vi skønner, at det vil koste mindre end 1 mia. dollar at udvikle, bygge og flyve et demo-fly på størrelse med en F-22,« sagde Marillyn Hewson ifølge Lockheed Martin, og refererer til det mest sofistikerede amerikanske jagerfly.

Seks gange lydens hastighed svarer til 2.042 meter i sekundet eller 7.350 kilometer i timen.

Siden Concorden blev taget ud af drift i 2003, har der ikke været nogen kommercielle overlydsfly. Concorden blev blandt andet taget ud af drift som følge af modstand mod overlydsflyvning over land, idet det giver et brag når flyet går igennem lydmuren.

Læs også