*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Sony vil sende ny Playstation 4 på gaden

Playstation-familien står over for et generationsskifte. Den nye model skal målrettes markedet for virtual reality.

Erhverv
Den nye Playstation er en stærkere udgave af Playstation 4, som blev lanceret i 2013.  Frank Franklin II

Den japanske elektronik-gigant Sony vil lancere en stærkere udgave af deres Playstation 4 (PS4), som kan håndtere endnu tungere grafik, skriver The Wall Street Journal.

En del af grunden til at Sony vil smide den nye PS4 på markedet, er selskabets de virtual reality-produkt, Playstation VR, som efter planen annonceres til oktober.

Skal Playstation VR på det grafiske plan kunne konkurrere fuldt ud med virtual reality-konkurrenter som Facebooks Oculus Rift og HTCs Vive, så er den nuværende PS4 ikke stærk nok, da begge konkurrenter er lavet til at arbejde med stærke hjemmecomputere. 

Den nye PS4 er ikke en ny generation af spillekonsoller, og den nuværende udgave af den populære spillekonsol vil stadig blive produceret, men den nye PS4 bliver et alternativ til den nuværende, som er solgt i over 36 millioner eksemplarer verden over.
Er man ejer af den nuværende PS4, så er det kun nødvendigt at købe den nye, hvis man vil have det optimale ud af spillenes grafiske formåen, men den nuværende PS4 vil stadig både kunne køre kommende spil og Playstation VR.

Generationsskifte i forbindelse med spillekonsoller er typisk sket med seks-syv års mellemrum. Playstation 4 blev lanceret i 2013, Playstation 3 i 2006 og Playstation 2 i 2000, og konsoller fra Microsoft og Nintendo har nogenlunde fulgt samme cyklus.

Den nye PS4 forventes at blive lanceret kort tid inden Playstation VR bliver det i oktober 2016, skriver The Wall Street Journal. Prisen er stadig ukendt.

På trods af at Playstation VR først annonceres til oktober, så forventes det, at Sony vil blive de førende på markedet.

Oculus Rift har en pris på omkring 5.200 kr. og Vive kommer til at koste, hvad der svarer til 6.700 kr.

Læs også