*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Hollændere vil overtage børsnoteret dansk selskab

Det børsnoterede danske genanalyseselskab Exiqon har modtaget et overtagelsestilbud fra hollandske Qiagen.

Erhverv
Lars Kongsbak er adm. direktør i Exiqon, som kan være på vej til at blive solgt til udlandet. Pressefoto

Det børsnoterede danske selskab Exiqon kan være på vej på udenlandske hænder.

Sent tirsdag aften oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen, at man har modtaget et købstilbud fra hollandske Qiagen.

Exiqon har en markedsværdi af 468 mio. kr. med den nuværende kurs 12,7. Ifølge meddelelsen til fondsbørsen vil Qiagen købe samtlige aktier i Exiqon til en pris af 18 kr. per aktie. Det vil i givet fald resultere i en samlet pris for virksomheden på mere end 600 mio. kr.

Bestyrelsen for det danske selskab har i en periode været i kontakt med Qiagen.

»I henhold til aftalen vil Bestyrelsen for Exiqon, på nærmere aftalte vilkår og betingelser, anbefale aktionærerne i Exiqon at acceptere tilbuddet,« står der i børsmeddelelsen.

Exiqon driver virksomhed inden for genanalyse. Selskabet forventer i 2016 at omsætte for 180-185 mio. kr.

Selskabet har været noteret på fondsbørsen siden 2007. For en uge siden oplyste virksomheden, at Danske Bank-koncernen ikke længere er storaktionær.

Qiagen har hovedsæde i Holland, men er børsnoteret i USA og Frankfurt.

Læs også