Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Video-ansøgninger skal fjerne dårlig kemi til jobsamtalen

Et nyt ansættelsessystem vil gøre det lettere for virksomheder at kalde de rette folk til samtale.

Nyt digitalt system skal gøre processen kortere for virksomheder, der leder efter ny arbejdskraft. Foto: Jens Dige.

Fremover skal det være slut med at spilde tiden på jobsamtaler, som ikke har skyggen af en chance for at ende med en ansættelse. Det forklarer Jonas Dørken, som står bag den nyopstartede virksomhed Joblicate A/S.

»Man kan godt få en kandidat til samtale, som på papiret er den bedste, men alligevel efter et par minutter sidde med en følelse af, at det aldrig bliver til noget, fordi kemien slet ikke passer ind i det team, man ønsker,« siger han.

Joblicate er en digital videofunktion, som skal gøre det nemmere for arbejdsgiveren at nå igennem bunken af ansøgninger til den ledige stilling. Gennem systemet sender de en invitation til de kandidater, de mener kunne være den rette.

»De får så både en sms og en mail, hvor der står: "Mange tak for din ansøgning. Vi kan med glæde fortælle dig at vi har udvalgt dig til at gå videre. Det næste der skal ske er, at du skal svare på nogle spørgsmål på video." Det har de så tre dage til.«

En af de virksomheder, som sender sms'er af den slags er Jysk. HR Manager, Lene Houe, forklarer, at man endnu kun har brugt Joblicate i nogle måneder, men at det virker lovende.

Og selvom der er en risiko for at komme til at frasortere nogle gode kandidater, som måske ikke er videovante, så mener hun ikke, at den er større end tidligere:

»Risikoen for at komme til at si nogle gode kandidater fra er selvfølgelig til stede. Omvendt kan man også komme til at frasortere nogen på den anden måde og sige, »jamen det er simpelthen for tynd en baggrund, de har.« Men når man så ser dem, tænker man, »hold da op, der var alligevel noget glimt i øjet der.««

Hun påpeger dog, at Joblicate umiddelbart virker mindre egnet, hvis man som virksomhed søger akademikere eller anden specialiseret arbejdskraft.

»Men søger vi en salgsleder, så er det jo en, der skal være rigtig meget ude i butikken, møde kunderne og være en del af et dynamisk team. Så de skal have noget energi, de måske ikke er i stand til at overføre til en skriftlig samtale,« siger hun.

Joblicate, som startede for omkring halvandet år siden har siden vakt interesse fra Norge, Holland og en række lande i Sydamerika.

BRANCHENYT
Læs også