*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Så mange fridage er der i 2017

Selvom flere af fridagene falder uheldigt, er der godt nyt til dem, der er glade for at holde fri.

Der er flere fridage i 2017 end i 2016 - men færre end i 2015 og 2014. Foto: Ernst van Norde.

Hvis du hører til dem, der holder af at have fri, bør du kigge ind i det nye år med et smil på læben.

Selvom flere af fridagene uden for den almindelige feriekalender falder uheldigt, er der nemlig udsigt til flere fridage i 2017 end i 2016. Det viser en optælling, som Finans har lavet.

Året starter dog ikke særligt godt. Den 1. januar plejer at udløse en fridag, men falder på en søndag, hvor mange alligevel har fri. Derfor skal vi frem til påsken for at finde de første fridage.

Fridage i 2017
  • Nytårsdag: Søndag
  • Skærtorsdag (13. april): Torsdag
  • Langfredag (14. april): Fredag
  • 2. påskedag (17. april): Mandag
  • Store Bededag (12. maj): Fredag
  • Arbejdernes Internationale Kampdag (1. maj): Mandag
  • Grundlovsdag (5. juni): Mandag
  • Kristi Himmelfartsdag (25. maj): Torsdag
  • 2. pinsedag (5. juni): Mandag
  • Juleaftensdag (24. december): Søndag
  • Første juledag (25. december): Mandag
  • Anden juledag (26. december): Tirsdag
  • Nytårsaften (31. december): Søndag

Først kommer Skærtorsdag den 13. april. Herefter kommer langfredag og 2. påskedag efterfulgt af Store Bededag - altså i alt fem fridage.

Dernæst kommer 1. maj, Arbejdernes Internationale Kampdag, hvor mange lønmodtagere har fri. I år faldt den på en søndag og "snød" os dermed for en fridag. Men næste år falder den på en mandag.

Det samme gælder Grundlovsdag, som i år var en søndag, men i det nye år er en mandag. Til gengæld falder den på samme mandag, som det er pinsemandag. Det vil sige, at to traditionelle hellig- og fridage falder samtidigt - og dermed kun udløser én fridag.

Ind i mellem kommer Kristi Himmelfartsdag torsdag den 25. maj. Så er vi oppe på syv fridage.

I år faldt julen helt håbløst for fritidsfolket, men næste år ser en smule mere opmuntrende ud. Således er juleaften en søndag - ikke en lørdag som i år - og juledag en mandag. Også 2. juledag udløser en fridag, da den falder på en tirsdag.

Nytårsaften er en søndag og udløser derfor ikke en fridag.

Alt i alt byder 2017 på ni fridage, som ikke falder i weekenden. I 2016 var der kun otte fridage.

Dertil kommer weekender, hvor mange lønmodtagere holder fri. Ifølge en optælling fra Samvirke har 2017 i alt 52 lørdage og 53 søndage. Læg dertil 30 feriedage, og du har et samlet resultat på 144 fridage og 221 arbejdsdage.

Det er tre fridage flere end i 2016, som i øvrigt var én dag længere på grund af skudårets 29 dage i februar.

BRANCHENYT
Læs også